Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Den tyske satellit Eu:CROPIS forlader her produktionsstedet, Deutsches Zentrum für Luft- und Raumfahrt i Bremen, med 24 tomatfrø ombord. Satellitten transporteres til Californien, hvor den blev afsendt fra den 3. december. (Foto: DLR)

Kan man dyrke tomater på Månen?

Hvis mennesket nogensinde skal overleve et andet sted end på Jorden, er det nødvendigt, at man kan dyrke mad i rummet. Tyskere forskere forsøger.

Kan man dyrke grønsager på Månen og på Mars?

Det spørgsmål forsøger tyske forskere at besvare. De har udviklet en drivhussatellit – Eu:CROPIS-satellit – til tomater, som på en mission i rummet skal gro ved hjælp af syntetisk urin og LED-lys.

Tidligere har man dyrket tomater på den internationale rumstation, ISS, hvor der ikke er nogen tyngdekraft, men man har aldrig før forsøgt ved en tyngdekraft som den, der er på Månen og Mars.


For første gang forsøger forskere at dyrke grønsager i en satellit, hvor der er den samme tyngdekraft som på henholdsvis Månen og Mars. Tomatplanter skal gro i rummet ved hjælp af blandt andet syntestisk urin og LED-lys. Foto: DLR.


Drivhus i kredsløb

Den 3. december 2018 sendte det tyske center for fly- og rumfart, DLR, den 230 kg tunge satellit – der indeholder to drivhuse – op i rummet i et kredsløb om sin egen akse 600 kilometer over Jorden.

I løbet af den to år lange mission skal de kosmiske tomatplanter spire og vokse inde i drivhussatellitten.

Drivhusmiljøet er designet til at være ligesom forholdene på Mars og Månen for at undersøge og udvikle grønsager, der skal kunne vokse under de forhold… hvis det på sigt bliver menneskers fremtidige base.

Det første halve år skal satellitten efterligne Månens tyngdekraft og derefter Mars’ tyngdekraft.
  

Gødning, ilt og lys

Biologerne bag projektet har taget specielle værktøjer i brug for at planterne kan få gødning, ilt og lys.

Bakterier der gror på lavasten – et såkaldt biofilter – skal omdanne syntetisk urin til gødning. Den encellede grønalge Euglena sikrer produktion af ilt til starten på plantedyrkningen. Algen skal også beskytte drivhusmiljøet mod for store mængder af ammoniak fra den kunstige urin.

Behovet for sollys bliver dækket gennem LED-lys i en atmosfære reguleret af en tryktank, som efterligner Jordens atmosfære.

Det er den danske teknologivirksomhed Terma i Lystrup ved Aarhus, der leverer strømforsyningen til Eu:CROPIS-satellitten.


Følger med på kameraer

Ved at simulere forholdene på Jorden tester forskerne, om det er muligt at dyrke grønsager i rummet. Hvis det lykkes, kan astronauter på f.eks. en månebase få direkte adgang til friske fødevarer.

Missionen kan samtidig give forskerne mulighed for at undersøge, hvordan kosmisk stråling påvirker de levende organismer over længere tid. Processen og tomaternes vækst kan følges på tæt hold gennem 16 kameraer under missionen.

Drivhussatellitten blev opsendt fra det amerikanske militærs rumhavn Vandenberg Air Force Base i Californien. Satellitten er kommet i kredsløb, og alt forløber indtil videre efter planen.

Fakta

  • Eu-CROPIS er en forkortelse for Euglena and Combined Regenerative Organic-Food Production in Space.