Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Grønsagskonsulent Leen van Marion, Delphy, viser her en løgmark i Colijnsplaat i det sydlige Holland, hvor der forventes et udbytte på 20-25 tons pr. hektar. Løgene er for små efter den ekstremt tørre sommer. (Foto: Peder Krogsgård)

Elendig løghøst i Holland

GartneriRådgivningens løgkonsulenter har været i Holland for at se på situationen for årets løghøst.

Den dårlige løghøst i år gør sig ikke kun gældende i Danmark, også hollandske løgavlere er ramt. Det fortæller konsulent Peder Krogsgård, GartneriRådgivningen, der sammen med sin kollega Karina Frandsen har været på besøg i Holland i uge 35.

- I polderområdet i Nordholland svinger løgudbytterne mellem 60 og 75 ton pr. hektar, altså 10-25 procent lavere udbytte i de fleste marker. Der er dog også enkelte med ringere resultat, fortæller de to konsulenter. 


Dette er en af de bedste løgmarker, som konsulent Karina Frandsen (foto) og Peder Krogsgård, GartneriRådgivningen, så polderområdet i Nordholland sidst i august. Den forventes at give 75 tons pr. hektar. Foto: Peder Krogsgård.


Et vanskeligt år


- Det lavere udbytte skyldes både et vanskeligt forår. Foråret var sent, jorden var våd, og der kom meget nedbør lige efter såning. Dernæst fulgte en meget tør sommer. Desuden har trips også gjort stor skade i mange marker.

I det sydlige Holland ser op i mod 10.000 hektar sådan ud, og de bedste arealer giver 30-50 tons løg pr. hektar.
I det sydlige Holland ser op i mod 10.000 hektar sådan ud, og de bedste arealer giver 30-50 tons løg pr. hektar. Foto: Peder Krogsgård.


Store løgarealer pløjes ned

- I det sydlige Holland er situationen meget værre, fortæller Peder Krogsgaard, der har oplysninger fra forskellige avlere og fra konsulentkolleger i Delphy.

- Op mod 5.000 hektar med løg bliver pløjet ned, fordi løgene er for små. Der er ingen løg over 40 mm. Desuden er der lige så mange hektar, hvor udbyttet kun ligger på 15-20 tons pr. hektar, siger løgkonsulenten og pointerer, at årsagen her også skyldes mangel på vandingsmuligheder.

Nogle steder er 10-30 procent af løgene begyndt at gro igen (går i stok) på grund af en stressende vækstsæson. Det kan ikke stoppes, og løgene kan ikke lagres.
Nogle steder er 10-30 procent af løgene begyndt at gro igen (går i stok) på grund af en stressende vækstsæson. Det kan ikke stoppes, og løgene kan ikke lagres. Foto: Peder Krogsgård.


Vilkår for hollandske landmænd

Fra hollandske løgavlere fik de to danske løgkonsulenter oplyst, at der i Holland kun er marginalt bedre rammevilkår end i Danmark:

- De har lidt lavere afgifter og ingen ejendomsskat, og desuden er der mange hollandske landmænd, der lukker af økonomiske årsager.

- En af de avlere vi besøgte ude i løgmarken, pegede rundt og viste, at de to ejendomme var gået ned og en tredje er lige ved, fortæller Peder Krogsgård.

Hollandsk løgmark med udsigt til et udbytte på 40-50 tons pr. hektar.
Hollandsk løgmark med udsigt til et udbytte på 40-50 tons pr. hektar. Foto: Peder Krogsgård.


Dyr hollandsk jord


Hvorfor er jord så så dyr i Holland?

- Vi fik det svar, at der er for lidt af den, fordi indbyggertallet er højt og byggeri samt vejanlæg også kræver sin plads. Derfor skete der ikke prisfald, da krisen satte ind i 2008-2009, og jorden fortsatte faktisk med at stige, refererer Peder Krogsgård.

- En anden avler fortalte, at en ejendom på 70 hektar var til salg. Mindst fire købere er interesserede, og nu er det ikke ”kun” 100.000 euro pr. hektar, men 140.000 euro pr. hektar.

- Disse købere overlever kun, hvis de har en pæn egenkapital, og jorden bliver ved med at stige, så der fortsat kan lånes på friværdien. Desuden er der rigtig mange velhavende familier, der ejer landbrugene, fortæller Peder Krogsgård efter turen til Holland.