Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
En gruppe økologiske gulerodsproducenter til markmøde i projektet omkring brug af fangafgrøder og sortbrak til bekæmpelse af rodgallenematoder i økologiske gulerødder. (Foto: Stig F. Nielsen)

Effektiv kur mod rodgallenematoder

Rodgallenematoder kan være meget tabsgivende og specielt i økologiske gulerødder. Der findes en strategi, som kan minimere problemet.

Konsulenterne Lars Møller og Richard de Visser, GartneriRådgivningen A/S, havde indkaldt til markmøde den 12. september ved Engesvang Økologi ApS i Sdr. Felding for at demonstrere effekten af brug af fangafgrøder og sortbrak til bekæmpelse af rodgallenematoder (M. hapla) i økologiske gulerødder.

Og der var syn for sagen! I de tre bede, hvor der ikke havde været fangafgrøde og sortbrak, var der tydeligvis langt flere gulerødder med rodgaller i forhold til nabobedene, som var behandlet efter den tyske strategi mod rodgallenematoder.


Typiske gulerødder fra kontrollen med angreb af rodgallenematoder: Dels sidder der meget jord på gulerødderne, når man graver dem op, dels er de krogede, med sideknolde og andre deformiteter samt mindre rodgaller på de små siderødder. Foto: Stig F. Nielsen.


Den tyske strategi - kort

Rodgallenematoder kan være meget tabsgivende og specielt i økologiske gulerødder. Den tyske strategi går kort ud på at kombinere fangplanter (bælgplanter), sortbrak og ikke-værtsplanter for at bringe antallet af rodgallenematoder ned under skadestærsklen i løbet af én vækstsæson.

Samtidigt sørger strategien for, at jordens frugtbarhed sikres efter sortbrak, og at der ikke går næringsstoffer tabt til de efterfølgende gulerødder.


Gulerødder fra fangafgrødeparcellen: Rødderne er langt mere ensartede og velformede og kun få har rodgaller. Foto: Stig F. Nielsen.

Den aktuelle mark

I den aktuelle mark blev fangafgrøden med blandt andet vintervikke sået 1. september 2016. Etableringen var vellykket. Til gengæld var råvildtet ganske hård ved specielt vikkerne i løbet af vinteren.

Den 6. juni 2017 nåede marken op på 300 graddage (temp. over 8 grader i 10 cm’s jorddybde), hvorefter fangafgrøden blev nedfræset den 10. juni.

Rodgallenematoderne sidder på dette tidspunkt inde i fangplanternes rødder for at gennemføre deres livscyklus. På dette udviklingstrin – ved omkring cirka 300 graddage – vil de dø ved nedfræsningen. En fuld gennemført livscyklus kræver cirka 450 graddage.

Efterfølgende holdes marken sortbrak for at udsulte eventuelt overlevende nematoder. Den 11. august 2017 blev der sået sorthavre, som frøs væk i januar 2018. Marken blev pløjet, og bedene sat op i april 2018. Gulerødderne blev sået medio maj og høstet den 17. september.


Markant effekt

En prøveopgravning den 10. august 2018 viste, at udbyttet i kontrol – det vil sige uden fangafgrøde – lå på 46 ton pr. hektar, mens det i fangafgrøden lå på 73 ton pr. hektar. Antallet af rødder med rodgaller og eller grenede rødder var henholdsvis 76 procent og 8,1 procent.

Under markmødet blev der gravet flere gulerødder op, og der var tydelig forskel på bedene med fangafgrøde og på kontrollen uden fangafgrøden.

Det blev aftalt, at Engesvang skulle høste de tre bede med kontrolgulerødder og levere dem til vask og sortering ved DanOrganic for dermed af få en brutto- og nettovægt. Dette skal så sammenlignes med tallene fra tre nabobede med fangafgrøde-gulerødder.

Der er også udtaget en større stikprøve fra hver for at vurdere kvalitetsforskellene.


Konsulent Lars Møller og Richard de Visser, GartneriRådgivningen A/S, diskuterer den tyske strategi – fordele, ulemper og effektivitet. Foto: Stig F. Nielsen.


Jordprøver en udfordring


Lars Møller og Richard de Visser fortalte om strategien, fordele og ulemper, samt om udfordringerne omkring udtagning af jordprøver og tolkning af analysetallene.

Markmødet sluttede af i en ny mark, hvor der var etableret en fangafgrøde, som skal fræses ned i foråret 2019.


Fakta

  • Projektet har fået støtte af Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter.
  • Projektet har fået tilskud fra Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget.
  • Projektet har fået tilskud fra Miljø- og Fødevareministeriets Erhvervsudviklingsordningen 2016 – udviklingsprojekter: "Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne".

 

PROJEKTET ER STØTTET AF

PROJEKTET ER STØTTET AF

PROJEKTET ER STØTTET AF