Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
2017 bød på både ’ups and downs’ i den britiske havebrugsproduktion: Produktionen af frilandsgrønsager blev stor, hvilket betød stigende grad af selvforsyning, mens produktionen af æbler blev lille. Det engelske areal med ærter er stort, 35.000 hektar. (Foto: Colourbox)

Bedre selvforsyning med grønsager i Storbritannien

Selvforsyningsgraden med grønsager i Storbritannien nåede sidste år op på 57 procent, fordi produktionen steg som følge af udvidede arealer.

Storbritannien er en af de mindre frugt- og grøntproducenter i Europa. Produktionen af grønsager har større betydning end produktionen af frugt.

I de seneste 20 år er der produceret 2,5-3 mio. ton grønsager. I 2017 var produktionen på 2,7 mio. ton, hvilket var seks procent højere end året før. Det skyldes et lidt udvidet areal på friland.

Den større produktion betød, at importen af friske grønsager faldt med 7,6 procent i forhold til i 2016. Da eksporten samtidig faldt, endte selvforsyningsgraden af frilandsgrønsager på 57 procent.


Færre væksthusgrønsager

Til gengæld har produktionen af væksthusgrønsager været faldende et par år i træk. Produktionen i 2017 blev på 297.000 ton, hvilket er et fald på 2,5 procent i forhold til året før.

Efter ærter er løg og gulerødder to andre vigtige afgrøder på friland i Storbritannien. De dækker henholdsvis 8.800 hektar og 12.000 hektar.
Efter ærter er løg og gulerødder to andre vigtige afgrøder på friland i Storbritannien. De dækker henholdsvis 8.800 hektar og 12.000 hektar. Foto: Colourbox. 



Ærter, gulerødder og løg størst


En vigtig grundpille på friland er produktionen af ærter til industri. På 35.000 hektar blev der produceret 130.000 ton ærter.

To andre vigtige afgrøder er gulerødder og løg med 12.000 henholdsvis 8.800 hektar og med en produktion på 866.000 henholdsvis 380.000 ton.

For gulerødderne er egenproduktionen høj. På grund af en stor produktion i 2017 kombineret med en mindre eksport nåede selvforsyningsgraden op på 98 procent.

Noget tilsvarende gælder for løg, hvor et fald i eksporten gav en selvforsyning på 53 procent.


Mindre produktion af kernefrugt


I 2017 faldt produktionen af frugt med fem procent til 743.000 ton. Det skyldes senfrost i foråret, hvilket gik mest ud over æbleproduktionen.

Derfor steg importen af æbler, hvilket betød, at selvforsyningsgraden af frisk frugt faldt fra 17 procent i 2016 til 16 procent i 2017.

Andelen af britiske æbler faldt til en tredjedel, mens de udgjorde 42 procent i 2016.


Stærk vækst i bærproduktionen


Storbritannien har i de seneste år satset meget på produktion af jordbær og buskfrugt, og siden årtusindskiftet er arealet blevet fordoblet.

En stor del af bærrene bliver produceret i tunneler, hvilket betyder, at producenterne kan levere bær i den kvalitet, supermarkederne kræver.

Forbruget af bær stiger, hvilket de britiske avlere men også producenter i udlandet profiterer af. Selvforsyningsgraden af jordbær er i de seneste fem år steget til 72 procent. Importen af hindbær stiger dog mere end egenproduktionen, så her er selvforsyningsgraden kun 54 procent.


Fra blommer til kirsebær


Betydningen af stenfrugt med en årlig produktion på 20.000 ton er lille, men der sker p.t. en interessant udvikling: Blommer, som tidligere har haft det største areal, har nu mistet sin førerposition til kirsebær.

Arealet med kirsebær er steget med 210 hektar de seneste syv år til 730 hektar i 2017. Samtidig er arealerne med blommer reduceret med 230 hektar til nu 640 hektar ifølge AMI.