Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
BASF har overtaget Bayers globale grønsagsfrødivision, som hovedsageligt drives under brandet Nunhems, der blandt andet er kendte for deres hydridporrer. (Foto: Colourbox)

BASF overtager Nunhems

BASF har netop overtaget en række forretningsområder fra Bayer herunder Bayers globale grønsagsfrødivision, der hovedsageligt drives under brandet Nunhems.

I fredags – den 17. august 2018 – fuldførte BASF opkøbet af Bayers globale grønsagsfrødivision. Med købet får BASF et velkendt brand under sig, nemlig Nunhems med 24 afgrøder og omkring 2.600 sorter.

Med opkøbet følger en veletableret og stærk forskningsafdeling samt dyrkningssystemer med over 100 unikke dyrkningsprogrammer inden for mere end 15 afgrøder.

Tilføjelsen af grønsager styrker og komplementerer både BASF’s frøplatform og den nyligt udvidede Agricultural Solutions-portefølje inden for frø, kemisk og biologisk plantebeskyttelse, jordbearbejdning, skadedyrskontrol og digitalt landbrug.


4.500 medarbejdere til BASFs landbrugsdivision


Handelen markerer afslutningen på BASF’s opkøb af en betydelig række virksomheder og aktiver med en samlet omsætning på 2,2 mia. euro, som Bayer afhændede i forbindelsen med overtagelsen af Monsanto.

Den totale kontantpris er i alt 7,6 mia. euro. Der følger 4.500 medarbejdere med i forbindelse med overtagelsen.

 


Tagget med Plantebeskyttelse