Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Der er i 2017 sket markante stigninger indenfor arealet af forskellige frilandsgrønsager, for eksempel skorzonerrødder, hvor arealet er udvidet med 46 procent. (Foto: Colourbox)

Større areal med frilandsgrønsager i Holland

Arealet med frilandsgrønsager er ifølge de foreløbige opgørelser for 2017 steget med fire procent til i alt 84.200 hektar.

Det hollandske areal med frilandsgrønsager eksklusiv jordbær er ifølge de foreløbige opgørelser for 2017 udvidet med fire procent i forhold til i 2016 til i alt 84.200 hektar.

Tallene kommer fra CBS, Centraal Bureau voor de Statistiek.


Løg klart den største

Løg udgør i dag 41,5 procent af det samlede areal, hvor de bare for 10 år siden udgjorde 34,7 procent. Løgarealet er udvidet med fire procent i 2017 til i alt 34.930 hektar, hvoraf såløg udgør langt størstedelen (76 procent).

Gulerødder er den næststørste kultur i Holland. Efter et rekordstort areal i 2016 er arealet med gulerødder reduceret med fem procent til 9.000 hektar. Arealet med vintergulerødder er reduceret med to procent, mens vask- og bundtgulerødder er reduceret med 11 procent.

Aspargesarealet fortsætter med at vokse, dog kun med 20 hektar i 2017 til 3.820 hektar. De beholder dermed tredjepladsen arealmæssigt lige foran cikorierødder, ærter og hovedkål, som alle ligger lige over 3.000 hektar.


Markante udvidelser

Der er sket udvidelser i en lang række afgrøder, hvoraf de mest markante er:

  • Skorzonerrødder (+ 46 procent til 670 hektar)
  • Rødbeder (+ 28 procent til 950 hektar)
  • Spinat (+ 26 procent til 2.090 hektar)
  • Selleri (+ 12 procent til 1.920 hektar)
  • Cikorierødder til julesalat (+ 11 procent til 3.220 hektar)


Mindre salat og færre ærter


Der er ifølge AMI udover i gulerødder også sket en række mindre reduktioner i:

  • Salat (÷ 6 procent til 2.070 hektar)
  • Ærter (÷ 6 procent til 3.100 hektar)