Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Bedhøvlen bekæmper ukrudt ved at skabe gode spiringsbetingelser for ukrudt for bagefter at bekæmpe det ved næste overkørsel. Herved udnyttes falsk såbed optimalt. (Foto: Richard de Visser)

Video: Ukrudtsbekæmpelse i øko-gulerod

På Hedely i Bording er der gode resultater med bedhøvl og radrenser til at bekæmpelse af ukrudt i øko-gulerødder.

Gulerodsavlerne Jens Christian og Henry Nielsen, Hedely I/S ved Bording i Midtjylland, har dyrket økologiske gulerødder i 15 år.

De første år brugte de mange timer på lugning. Alt for mange timer syntes de. Derfor besluttede de at finde en løsning, så ukrudtet kunne bekæmpes uden for meget arbejdskraft.


Øverste jordlag tømmes for ukrudtsfrø

I dag er en bedhøvl en central maskine i indsatsen mod ukrudt på Hedely. Bedhøvlen ødelægger det ukrudt, der er spiret, og skaber gode spiringsbetingelser for ukrudt, der kan bekæmpes inden såning. På den måde får de mest ud af det falske såbed, idet jordlaget udtømmes for ukrudtsfrø.

Bedhøvlen behandler jorden ensartet i dybden og efterlader en jævn overflade, som er optimal at radrense i.

Hos Hedely får far og søn meget ud af radrensning ved korrekt indstilling, kørselshastighed og det rette grej. Og så køres der aldrig dybere end den bund, der er formet af bedhøvlen, for så kommer der ikke noget nyt ukrudt op.


Video viser hele processen

Jens Christian og Henry Nielsen har i samarbejde med GartneriRådgivningen A/S udarbejdet en video om ukrudtsbekæmpelse i økologiske gulerødder.

Videoen kan ses her.

PROJEKTET ER STØTTET AF