Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Jorden indeholder en kvælstofpulje, og det er rart at vide, hvor meget den vil bidrage mede i løbet af vækstsæsonen, så gødskningen kan tilpasses derefter. It-programmet NDICEA er udviklet til at forudsige kvælstofmineraliseringen måned for måned. (Foto: Annemarie Bisgaard)

VIDEO: Program hjælper med at spare gødning

Der er interessante fordele ved at bruge it-programmet NDICEA, hvis man vil vide, hvordan kvælstofpuljen er i jorden.

Programmet NDICEA beskriver tilgængeligheden af kvælstof i et økologisk sædskifte og sammenholder det med afgrødernes behov.

Det er Louis Bolk Instituttet i Holland, der har udviklet programmet. Programmet er efterfølgende udstyret med danske klimadata, så det også kan beskrive et dansk sædskifte.

NDICEA kan estimere jordens frigivelse af kvælstof efter tildeling af grøngødning, og på den baggrund kan behovet for supplerende husdyrgødning bestemmes.

I en video fortæller konsulent Richard de Visser, GartneriRådgivningen om, hvordan programmet NDICEA kan forudsige den løbende kvælstofforsyning i den enkelte mark.
I en video fortæller konsulent Richard de Visser, GartneriRådgivningen om, hvordan programmet NDICEA løbende kan forudsige kvælstofforsyningen i den enkelte mark. Foto: Annemarie Bisgaard.


Sparer 20 procent på gødning

I videoen ser man, hvordan programmet hjælper Skyttes Gartneri på Fyn med at spare gødning. Gartneriet vurderer, at det sparer 20 procent, uden at det går ud over udbyttet.

Programmet beregner, hvor meget kvælstof, der er i jorden til planterne til enhver tid ud fra sædskifte, gødskning, vanding og klimadata.

På den måde får gartneriet et mere præcist mål for hvor meget gødning, der skal tilføres og hvornår, så planterne får gavn af det, og udvaskningen bliver mindst mulig.

Se videoen her.

Videoen er produceret af Moxtell Productions. i Økologisk Landsforenings projekt ’Demonstration af nye økologiske løsninger’, der støttes af Erhvervsudviklingsordningen og Promilleafgiftsfonden for landbrug.

PROJEKTET ER STØTTET AF