Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
I en lang række af frilandsgrønsager samt bønner og lupiner til modenhed kan svampemidlet Switch 62,5 WG nu anvendes, fordi midlet har fået den specielle godkendelse ’Til mindre anvendelse’. (Foto: Colourbox)

Switch godkendt til frilandsgrønsager

Switch 62,5 WG er godkendt til mindre anvendelse i en række frilandsgrønsager samt bønner og lupiner til modenhed.

Efter anmodning fra GartneriRådgivningen A/S har Miljøstyrelsen godkendt Switch 62,5 WG til mindre anvendelse mod forskellige svampesygdomme i en lang række frilandsgrønsager samt i bønner og lupiner til modenhed.

Betingelser for anvendelse

Svampemidlet Switch 62,5 WG, som indeholder cyprodinil og fludioxonil, er godkendt til mindre anvendelse på følgende betingelser:

  • Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i gulerod, persillerod, pastinak, knoldselleri, rødbede, skorzonerrod, peberrod, kepaløg, skalotteløg, hvidløg, hovedsalat og andre salatplanter inklusiv til babyleaf, brassica-arter (hovedkål, blomsterkål og bladkål) og brassica-arter til babyleaf, krydderurter og asparges samt til bønner og lupiner til modenhed.
  • Må i gulerod, persillerod, pastinak, rødbede, skorzonerrod, peberrod, hovedsalat og andre salatplanter inklusiv til babyleaf, brassica-arter og brassica-arter til babyleaf ikke anvendes senere end syv dage før høst.
  • Må i kepaløg, skalotteløg, hvidløg og knoldselleri ikke anvendes senere end 14 dage før høst.
  • Må i asparges ikke anvendes senere end seks måneder før høst.
  • Må i bønner og lupiner til modenhed ikke anvendes senere end 28 dage før høst.
  • Må maksimalt anvendes to gange pr. sæson.
  • Må ikke anvendes nærmere end to meter fra vandmiljøet.

 
Brugsanvisning og ansvar

Avlere, som anvender Switch 62,5 WG til svampebekæmpelse i gulerod, persillerod, pastinak, knoldselleri, rødbede, skorzonerrod, peberrod, kepaløg, skalotteløg, hvidløg, hovedsalat og andre salatplanter inklusiv til babyleaf, brassica-arter og brassica-arter til babyleaf, krydderurter, asparges samt til bønner og lupiner til modenhed skal være i besiddelse af denne brugsanvisning.

Godkendelse til mindre anvendelse er en speciel godkendelse, som gør det muligt at anvende et kemisk bekæmpelsesmiddel i en afgrøde eller mod en skadegører, der ikke er nævnt på midlets etiket.

Ved anvendelse af produktet hæfter alene brugeren (gartneren) for eventuelle skader eller svigtende virkning, selv om vejledningen følges. Producenten hæfter for indholdets korrekte sammensætning.


Registreringsnummer


Switch 62,5 WG – registreringsnummer 1-201.

 


Tagget med Plantebeskyttelse