Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Lige nu kæmper alle danske kålproducenter med kålmøllarver i enorme mængder, hvilket blandet andet har betydet nedpløjning af høstklare kål. Her kontrollerer Caleb Falk, Østerkrog Gartneri, effekten af en Dipel-behandling i økologiske blomkål. Foto: Stig F. Nielsen.

Kæmpe problemer med kålmøl

Nedpløjning af høstklare kål, forsinket høst og mindre udbytter er nogle af konsekvenserne af den massive indflyvning af kålmøl, der er set i 2016.

Situationen ude i kålmarkerne er p.t. helt uoverskuelige, og mange kålproducenter er nærmest desperate: Hundredetusindvis af kålmøllarver er ved at gnave sig igennem kålplanterne - store som små.

Nogle steder har angrebene været så kraftige, at kålplanterne står efterladt tilbage med stilk og bladribber, andre har måttet pløje høstklare kål ned, mens det for nogle har været muligt at reducere skaderne til et tåleligt niveau.

 

Kålmøl på mark
Her har kålmøllarverne kun efterladt bladstilk og bladribber i spildplanter af vinterraps. Foto: Lars Jørgensen, Gefion.


Nu varer det ikke længe, før næste generation kålmøl er klar til at fortsætte, hvor første generation slap! Derfor er det vigtigt at være meget opmærksom på de første små anden generations larver!

Invasion ad luftvejen
Ved månedsskiftet maj/juni blæste enorme mængder kålmøl fra Rusland via varme luftstrømme til Finland, Sverige og Danmark. Her begyndte de straks at lægge æg på alle typer kål samt i raps.

Hvis man ikke var meget opmærksom og opdagede de små, nyklækkede kålmøllarver med det samme og fik iværksat en bekæmpelse, så var ”løbet stort set kørt”!

 

Kålmøl sommerfuglKålmøllet er en lille uanselig sommerfugl. Når vingerne er lukkede, ses et karakteristisk hvidt bånd langs rygsiden. Foto: Pernille Kynde.

 

Rettidig bekæmpelse
De første symptomer på angreb ses som vinduesgnav, hvor det yderste cellelag på bladenes overside står tilbage. Senere gnaves der huller i bladene. I blomkål og broccoli kan der også forekomme gnav på hovederne, og i spidskål kan larverne nogle gange findes inde i hovederne.

Bekæmpelse sker bedst på de helt små larver. Da larverne hovedsageligt befinder sig på undersiden af bladene og nede i hjerteskud, stiller det store krav til sprøjteteknikken: Store vandmængder, langsom kørsel, tilsætning af sprede-/klæbemiddel – og meget gerne med luftassistance. 

 

Kålmøl hullede bladeKålmøllarver i økologiske blomkål hvor de har gnavet talrige huller i bladene. Foto: Stig F. Nielsen

 

Kålmøl blomkålshoved
Kålmøllarverne kan også gnave i selve blomkålshovederne, hvilket gør dem usælgelige. Foto: Stig F. Nielsen.

 

Kålmøl larver
Kålmøllarver i spidskål, hvor de kan gnave huller i bladene, så hovederne er total usælgelige. Nogle gange kan man udsætte skæringen i en periode, så der kommer nye friske blade. Den værste situation er, at man får skåret fine spidskål, hvor det så viser sig, at der under de yderste blade er kålmøllarver. Foto: Pernille Kynde.

 

 

Dårlig effekt

Mange avlere oplever, at virkningen af de godkendte insektmidler er alt for dårlig. Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen, Seges, meddeler, at kålmøl er et af de mest vanskelige skadedyr at bekæmpe, og at kålmøl har udviklet resistens mod flere skadedyrsmidler blandt andet mod flere pyrethroider. 

 

Samtidig er avlerne begrænset af, at de godkendte midler kun må anvendes et vist antal gange per sæson.

 

 

Dækning med insektnet

Brug af insektnet er muligt, men det kræver, at kålene kun afdækkes i en ganske kort tidsperiode, når der skal renses/eftergødskes, ellers når kålmøllene at flyve ind i afgrøden og lægge æg. 

 

Kålmøllene skulle kunne lægge æg på blade, der berører insektnettet, men de larver vil ikke nå ind i/ned i hjerteskud eller de næsten færdigdannede hoveder.

  

Biologisk bekæmpelse
I økologisk produktion, eller hvor sprøjtefristen ikke kan overholdes, kan man anvende DiPel DF eller Turex (Bacillus thuringiensis), som har en god effekt på små larver. Det kræver dog, at man anvender en god sprøjteteknik, sprøjter om aftenen, at temperaturen er over 15 grader, og at det ikke regner umiddelbart efter.

 

Fakta om kålmøl:
  • En lille uanselig sommerfugl (7-8 mm). Når vingerne er lukkede, ses et karakteristisk hvidt bånd langs rygsiden. Er nataktive, men er mest aktive i skumringen og umiddelbart inden solopgang. Om dagen opholder de sig nede i afgrøden, men flyver op ved færdsel i marken.
  • De hvidegule æg (0,3-0,5 mm) lægges ét og ét eller i små grupper på planterne i små fordybninger eller langs bladnerverne. De klækkes efter ca. en uge (4-5 dage ved 20˚).
  • Kålmøllarverne er grågule med sort hoved. Senere bliver de græsgrønne med gult hoved. Længden varierer mellem 7 og 10 mm. Hvis de store larver forstyrres, spinder de en tråd og lader sig falde til jorden.
  • Efter 3-4 uger i slutningen af juni forpupper larverne sig i en netagtig kokon på undersiden af bladene. Puppestadiet varer i ca. to uger. Kålmøllet kan fra juli optræde yderligere med 2-3 generationer.
  • Kålmøllet kan overvintre i Danmark, men ofte – som i år – er der tale om en invasion fra øst og eller syd.