Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Asparges, broccoli, blomkål, rosenkål, hovedkål, grønkål, kinakål, peberrod, gulerod, pastinak, persillerod, knoldselleri, salat, løg, porre, forårsløg og ærter (tørrede) på friland samt agurk i drivhus må behandles med Ortiva Top. (Foto: Colourbox)

Udvidet anvendelse til Ortiva Top

Svampemidlet må nu anvendes i 19 forskellige kulturer, men kun én gang per sæson på friland.

Svampemidlet Ortiva Top har fået fornyet godkendelsen. Godkendelsen gælder frem til 31. december 2015. 

Anvendelsen er udvidet, så den dækker flere afgrøder som asparges, peberrod, knoldselleri, salat, løg, forårsløg, ærter (tørrede) samt agurk i væksthus.

Til gengæld må Ortiva Top kun anvendes én gang per sæson på friland.


Betingelser for godkendelse

Svampemidlet Ortiva Top, der indeholder azoxystrobin og difenoconazol, er godkendt på følgende betingelser:

  • Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme på friland i asparges, broccoli, blomkål, rosenkål, hovedkål, grønkål, kinakål, peberrod, gulerod, pastinak, persillerod, knoldselleri, salat, løg, porre, forårsløg, ærter (tørrede) samt agurk og squash i drivhus.
  • Må i agurk ikke anvendes senere end tre dage før høst.
  • Må i forårsløg ikke anvendes senere end 10 dage før høst.
  • Må i gulerod, peberrod, pastinak, persillerod, knoldselleri, løg, broccoli, blomkål, kinakål og salat på friland ikke anvendes senere end 14 dage før høst.
  • Må i rosenkål, hovedkål og porre ikke anvendes senere end 21 dage før høst.
  • Må i ærter (tørrede) ikke anvendes senere end 28 dage før høst.
  • Må på friland maksimalt anvendes én gang.
  • Må i væksthus maksimalt anvendes tre gange med minimum 10 dages interval.
  • Må i asparges kun anvendes efter høst for at beskytte grundvandet.
  • Må ikke anvendes nærmere end 10 meter fra vandmiljøet.
  • Der må højst anvendes de i brugsanvisningen angivne maksimale doseringer per vækstår (1. august-31. juli). Der må endvidere i samme vækstår ikke også anvendes andre produkter, der indeholder epoxiconazol, propiconazol, tebuconazol eller difennoconazol, med mindre doseringerne nedsættes tilsvarende.


Registreringsnummer 

Ortiva Top – registreringsnummer 1-203.

 


Tagget med Plantebeskyttelse