Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Revus er blevet godkendt til mindre anvendelse i rucola og brassicaarter til babyleaf. (Foto: Colourbox)

Revus til rucola og brassicaarter til babyleaf

Svampemidlet Revus er godkendt til mindre anvendelse i rucola og andre brassicaarter til babyleaf.

Efter anmodning fra Grøn Plantebeskyttelse ApS har Miljøstyrelsen godkendt Revus til mindre anvendelse til bekæmpelse af svampe i rucola og andre brassicaarter til babyleaf.


Betingelser for anvendelse af Revus

Svampemidlet Revus, der indeholder mandipropamid, er godkendt til mindre anvendelse på følgende betingelser:

  • Må kun anvendes mod kålskimmel i rucola og andre brassicaarter til babyleaf.
  • Maksimalt to behandlinger pr. kultur med syv dages interval og maksimalt fire behandlinger pr. sæson på samme areal.
  • Må ikke anvendes senere end syv dage før høst.
  • Må ikke anvendes nærmere end to meter fra vandmiljøet.

Avlere skal være i besiddelse af brugsanvisning

Avlere, som anvender Revus til bekæmpelse af svampesygdomme i rucola og andre brassicaarter til babyleaf, skal være i besiddelse af ”Brugsanvisning til mindre anvendelse af Revus (1-165) til bekæmpelse af svampe i rucola og andre brassicaarter til babyleaf”.


Ansvar ved brug af et middel til ’mindre anvendelse’

Godkendelse til mindre anvendelse er en speciel godkendelse, som gør det muligt at anvende et kemisk bekæmpelsesmiddel i en afgrøde eller mod en skadegører, der ikke er nævnt på midlets etiket.

Ved anvendelse af produktet hæfter alene brugeren (gartneren) for eventuelle skader eller svigtende virkning, selv om vejledningen følges.

Producenten hæfter for indholdets korrekte sammensætning.


Registreringsnummer

Registreringsnummer – 1-195

 


Tagget med Plantebeskyttelse