Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Peter Bay Knudsen, Skiftekær Økologi på Tåsinge, fortæller på et åbent hus arrangement om sin produktion og om de grundlæggende ideer og problemstillinger bag projektet Økologi i Sporet. (Foto: Stig F. Nielsen)

Faste kørespor øger udbyttet

Nu kan man både se og måle forskelle mellem faste kørespor og tilfældig kørsel i marken hos Skiftekær Økologi.

- Vi prøver at flytte køkkenhaven ud i marken i form af bede og faste kørespor, indledte Peter Bay Knudsen, Skiftekær Økologi på Tåsinge, sin velkomst til åbent hus arrangementet i projektet Økologi i Sporet.

Projektet Økologi i Sporet kører nu på tredje år, og hos Skiftekær Økologi kan man både se og måle forskelle mellem faste kørespor og tilfældig kørsel i marken.

Godt 60 personer var mødt op til arrangementet den 3. september – en flot sensommereftermiddag.


Faste kørespor giver fordele

Ganske kort går det omfattende projekt ud på at sammenligne jordens frugtbarhed og afgrødernes udbytte og kvalitet i to dyrkningssystemer:

  • Faste kørespor, hvor der ikke bliver kørt i de bede, hvor afgrøderne står.
  • Traditionel produktion med mere ’tilfældig’ kørsel i marken.

Blandt fordelene ved faste kørespor (CTF) kan nævnes flere ting, som kan være med til at øge udbytte og kvalitet af afgrøderne:

  • Jordstrukturen forbedres.
  • Større biologisk aktivitet i jorden.
  • Bedre vandinfiltration.
  • Højere luftindhold i jorden.


Konsulent Richard de Visser, GartneriRådgivningen A/S, fortæller om jordens gennemtrængelighed for rødderne, og hvordan man ved hjælp af et penetrometer kan måle modstanden/fastheden i jorden. Foto: Stig F. Nielsen.


Der er forskelle på faste kørespor og tilfældig kørsel

Helt konkret kan man her i det tredje år i projektforløbet med egne øjne se, at eksempelvis hvidkålene i parcellen med faste kørespor var større end kålene i parcellen med tilfældig kørsel.

Konsulent Richard de Visser havde foretaget en prøveoptagning i kartofler og rødbeder, som begge gav et markant merudbytte i parcellerne med faste kørespor.


Ph.d.-studerende Yue Zie demonstrerer, hvordan man måler roddybden ved hjælp af to meter lange glasrør, såkaldte mimirhizotroner, og et lille videokamera. Foto: Stig F. Nielsen.


Mange registreringer og analyser

For at sammenligne de to systemer bliver der udover udbytter løbende foretaget en lang række registreringer:

  • Jordstruktur ved hjælp af spademetoden.
  • Jordens kompakthed med penetrometer.
  • Nmin indhold.
  • Rodvækst i glasrør, såkaldte mimirhizotroner.

Projektleder Hanne Lakkenborg Kristensen, Aarhus Universitet, fortalte, at de for første gang kan registrere forskelle på roddybden de to systemer imellem, om end forskellene kun er små. Også jordens Nmin-indhold er forskellige med et lidt højere indhold i de faste kørespor.


Mobil grøngødning

Forsker Jørn Nygaard Sørensen, Aarhus Universitet, orienterede om forsøg med mobil grøngødning.

En rødkløverafgrøde kan for eksempel producere 500 kilo kvælstof pr. hektar pr. år, men i stedet for bare at pudse den af og pløje den ned, kan man høste grønmassen flere gange og flytte den over til andre afgrøder.

Grønmassen kan flyttes enten i form af frisk grønmasse, hvilket giver en række udfordringer, eller i form af ensilage, tørrede piller eller i flydende gødning fra biogasanlæg.


’Pyntemaskinen’, som Peter Bay Knudsen kalder CMN’s ukrudtsskærer Combcut. Med den kan man køre lige henover afgrøden og skære ukrudt, som gror ovenud som fx melder og tidsler, af ved hjælp af skarpe knive. Foto: Stig F. Nielsen.


Redskaber hos Skiftekær Økologi

Udover de faglige indlæg var der mulighed for at ’sparke dæk’ på en række forskellige redskaber:

Harver til nedmuldning af grønmasser og jordbearbejdning, plantemaskine, en redskabsramme med gamle radrensere og en ’pyntemaskine’, som Peter Bay Knudsen kalder CMN’s ukrudtsskærer Combcut.

Læs mere om Økologi i Sporet i Gartner Tidende nr. 12.
I Gartner Tidende nr. 14 kommer der en artikel om mobil grøngødning.


Projektet har fået tilskud fra ’Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, (GUDP) under Fødevareministeriet’ og af Produktionsafgiftsfonden for frugt- og gartneriprodukter.

PROJEKTET ER STØTTET AF

PROJEKTET ER STØTTET AF