Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Æble- og pæreplantager må behandles med ukrudtsmidlet Starane 333 HL med afskærmet sprøjtning. (Foto: Annemarie Bisgaard)

Starane 333 HL godkendt til æbler og pærer

Ukrudtsmidlet Starane 333 HL er godkendt til mindre anvendelse i æbler og pærer.

Efter anmodning fra HortiAdvice har Miljøstyrelsen godkendt Starane 333 HL til mindre anvendelse mod ukrudt i æbler og pærer.


Betingelser for godkendelse


Ukrudtsmidlet Starane 333 HL, som indeholder fluroxypyr, er godkendt til mindre anvendelse på følgende betingelser:

  • Må kun anvendes mod ukrudt i æble og pære.
  • Må maksimalt anvendes én gang.
  • Maksimal dosering er 0,4 liter pr. hektar.
  • Behandlingstidspunkt er fra begyndende knopbrydning (BBCH 51) til frugten har 90 procent størrelse (BBCH 79).
  • Må ikke anvendes senere end 7 dage før høst.
  • Behandlingen skal foretages ved afskærmet sprøjtning eller pletsprøjtning med håndholdt sprøjte.
  • Ved udbringning med håndholdt sprøjte skal brugeren dække arme og ben for at mindske eksponering.
  • Må ikke anvendes nærmere end 2 meter fra vandmiljøet.
  • Må ikke anvendes nærmere end 5 meter fra §3-områder.
  • Risiko for skade: Starane 333 HL kan forårsage alvorlig skade især på pære, men æble er også følsom. Midlet er systemisk og føres rundt i planten, og specielt ved forekomst af rodskud bør man være meget forsigtig. Vinddrift bør også undgås, hvilket bl.a. er årsagen til, at der skal anvendes afskærmet sprøjtning.

Link til brugsanvisning


Registreringsnummer

Starane 333 HL – registreringsnummer 64-82.

 


Tagget med Plantebeskyttelse