Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Produktionen af frilandsjordbær i Tyskland i 2019 blev ifølge de første foreløbige skøn otte procent mindre end året før. (Foto: Colourbox)

Mindre jordbærhøst i Tyskland

Et mindre areal med frilandsjordbær i Tyskland er en stærkt medvirkende årsag til, at årets høst blev otte procent mindre end i 2018.

Ifølge Das Statistische Bundesamt i Tyskland viser den første vurdering af årets jordbærhøst fra friland, at den med 108.700 ton blev otte procent mindre end året før.

I forhold til de seneste fem års gennemsnit er der endog tale om en 20 procent mindre produktion.


Mindre areal med frilandsjordbær

Den primære årsag til den mindre produktion er, at arealet med frilandsjordbær igennem de seneste år er blevet reduceret. Det største areal med frilandsjordbær blev registreret i 2013 med 15.110 hektar, mens der i 2019 var 11.400 hektar, en reduktion på knapt 25 procent i forhold til i 2013. I forhold til 2018 er der tale om en reduktion på ni procent.

Om reduktionen af frilandsarealet bliver opvejet af en udvidelse af den beskyttede produktion under plastik, vides ikke, da de foreløbige skøn kun omhandler frilandsproduktionen, men tendensen er, at den beskyttende produktion stiger.

I øvrigt viser det sig, at de fleste endelige høstresultater er lidt højere, end hvad de foreløbige tal viser, skriver AMI.