Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Solskold på æbler er et af de problemer, som vi må forvente at se mere af i fremtiden, når temperaturen stiger. (Foto: Maya Bojesen)

Klimaforandringer udfordrer æbledyrkningen

Atmosfærens stigende indhold af kuldioxid og højere temperaturer kan betyde forværring af de problemer, vi allerede kender, og der kan komme nye udfordringer til.

Professor Gregory Reighard fra Clemson University i South Carolina gæstede Årslev den 11. september. Han holdt et foredrag om, hvordan vi kan forvente, at klimaforandringerne vil påvirke frugtproduktionen, herunder dyrkningen af æbler.

Klimaforandringerne vil kunne mærkes som højere temperatur og lysintensitet. Beregningsmodeller forudsiger, at i Nordeuropa vil vi få det tørt om foråret og efteråret, fortalte Gregory Reighard.


Tidligere modningstidspunkt

Det er temperaturen om foråret, som afgør, hvornår æbletræerne springer ud og blomstrer. Med højere temperaturer vil træerne blomstre tidligere. Gregory Reighard viste data for, hvordan blomstringstidspunktet i æbler har rykket sig adskillige dage frem i South Carolina.

Tidligere blomstring resulterer i tidligere modningstidspunkt. Når æblerne modner på et tidligere tidspunkt, vil nattemperaturen være højere. Kølige nætter har betydning for farveudviklingen. Så der vil ske det, at frugten modner indvendigt, uden at farvedannelsen følger med.

En anden konsekvens af tidligere modningstidspunkt og højere temperatur er, at frugten er varm, når den bliver plukket. Meget varm frugt, som sættes ind på kølelager, kan som følge af det meget bratte temperaturfald give skader og forringet kvalitet.


Professor Gregory Reighard fra Clemson University i South Carolina arbejder til dagligt mest med fersken, men fokuserede i dagens anledning mest på æbleproduktion. Foto: Maya Bojesen.



Solskoldning og nye typer af skader

Solskoldning opstår på grund af høj lysindstråling, og problemet forværres af høj temperatur.

En mild grad af solskoldning ses som bronzefarvede pletter på frugten. I alvorlige tilfælde bliver frugten forbrændt og sort på solsiden. Undersøgelser har vist, at varme ændrer sammensætningen af skrællens vokslag, så frugten er mere udsat for solskold.

Der kan også opstå andre fysiologiske skader på frugten, som er mindre synlige end solskold, men som først vil vise sig efter høst eller under lagringen. Det kan også være, at vi vil komme til at se nye typer af skader, som vi hidtil har været forskånet for.


Et problem med højere lysindstråling er, at sorter, som skal være grønne, udvikler en rød kind. Sprøjtning med produktet Surround beskytter frugten mod sol og giver en større andel af grønne frugter. Foto: Maya Bojesen.



Forebyggelse af solskoldning

I USA bruger man produktet Surround for at forhindre solskold. Det består af kaolin, der er fine lerpartikler. Kaolin giver fysisk beskyttelse i form af en hvid belægning på frugten.

Ulempen ved brug af kaolin er, at det giver synlige rester på frugten, som kan være svære at fjerne, og de synlige rester virker afskrækkende på forbrugerne.

Et andet tiltag for at undgå solskoldning er etablering af skyggende net. Net fører desuden til lavere jordtemperatur og mindre vandforbrug.


Æblevikleren har været et problem i flere danske plantager i år. Vi ser som regel kun én generation pr. år. Med højere temperaturer forudser man, at æblevikleren nogle steder i USA kan nå tre generationer, og måske endda en fjerde generation. Det betyder større udgifter til bekæmpelse. Foto: Maya Bojesen.



Vand og tilpasning


Behovet for vanding stiger i takt med, at vi oftere vil komme til at opleve tørke. Træerne bruger vand til vækst og frugtudvikling, og så afkøler træerne sig ved fordampning.

I South Carolina, hvor det bliver varmere end herhjemme, nævnte Gregory Reighard, at det kan blive nødvendigt også at vande efter høst af hensyn til træernes trivsel.

Konklusionen er, at tilpasning er den eneste måde at imødekomme klimaforandringerne på. Det kan være, der skal plantes sorter, som er bedre egnede til det ændrede klima.


Træer er en del af klimaløsningen


Gregory Reighard sluttede foredraget af med at fremhæve træers unikke egenskab i sammenhæng med højere CO2-indhold og temperatur:

Træer bruger CO2 i fotosyntesen, og både toppen og rødderne lagrer CO2.

En anden positiv ting er, at bevoksning afkøler jordoverfladen.