Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
En snes jordbæravlere deltog den 14. maj i et aftenmarkmøde hos EllenGaard Planteskole & Anlægsgartneri ved Læsten. Her i en afdeling med den sene jordbærsort Malwina, der endnu ikke er i blomst. (Foto: Annemarie Bisgaard)

Jordbæravlere mødes i marken

Avlere med jordbær på friland har de sidste par uger haft tilbud om markmøder flere steder i landet. Aktuelle problemer var i fokus.

20 avlere fra den nordlige del af Jylland deltog tirsdag aften i et uformelt jordbærmarkmøde ved Læsten vest for Randers. Det var Hans Ulrik og Christian Faurschou, far og søn på EllenGaard Planteskole & Anlægsgartneri, der lagde marker til en vandring i den klare, kølige aftensol.

Konsulent Dan H. Christensen, HortiAdvice, der står bag markmøderne, kommenterede undervejs sorter, sygdomme og skadedyr, gav aktuelle råd samt svarede på spørgsmål om frostskader, pesticidrester og meget andet.


Christian Faurschou, der er anden generation på EllenGaard Planteskole & Anlægsgartneri, står for bl.a. bekæmpelse af ukrudt, sygdomme og skadedyr i de 10 hektar med jordbær, hvoraf der høstes på de syv. Foto: Annemarie Bisgaard.

Planteskole og anlægsgartneri

EllenGaard Planteskole & Anlægsgartneri er en familiebedrift, der hviler på flere forskellige ben. Der er 10 hektar med traditionelt dyrkede frilandsjordbær, et par hektar med ærter, et havecenter og anlægsgartneri samt landbrugsjord. Cirka 20 medarbejdere er beskæftiget det meste af året.

Hans Ulrik Faurschou, der ejer bedriften, købte ejendommen i 1980, hvor han plantede de første jordbær og hvidkål. Senere kom en række andre grønsager og frugttræer til, men nu er sortimentet i marken bygget op omkring jordbær som hovedkultur plus ærter og tidlige kartofler samt lidt hindbær, solbær og ribs.

Siden 2000 er havecenteret og anlægsgartneriet kommet til og udgør i dag den største del af bedriftens omsætning. Havecentret sælger alt fra sommerblomster til seks-syv meter høje træer. Anlægsgartneriet råder over 11 biler, der etablerer, omlægger og vedligeholder haver og grønne områder.


Konsulent Dan H. Christensen, HortiAdvice (med den grønne mappe), finder viklerlarver i nogle sammenkrøllede blade af sorten Malling Centenary. Foto: Annemarie Bisgaard.

 

Ukrudtsbekæmpelse – en balancegang

Far og søn er fælles om opgaverne på den sammensatte bedrift, også produktionen af jordbær, ærter og tidlige kartofler. Jorden er en ”god mellemjord”, og der kan ikke vandes.

- Vandet kan vi godt savne, ikke mindst sidste år, hvor det var meget tørt, men høsten gik nu nogenlunde alligevel, fortalte Hans Ulrik Faurschou.

- Vi planter normalt i april-maj måned. Det første år bruger vi ukrudtsmidler, radrenser og hakker et par gange. Det følgende forår bruger vi igen ukrudtsmidler og lægger derefter halm ud mellem rækkerne, men vi renser ikke og svider ikke udløbere af før efter høst.

- Kunderne vil helst ikke have vi sprøjter, men de kan heller ikke lide for meget ukrudt, så det er lige med at finde en balance, nævnte Christian Faurschou og påpegede, at det største og højeste ukrudt håndluges hvert år. Der høstes normalt i tre år på planterne.


Hans Ulrik Faurschou købte EllenGaard i 1980, hvor han startede med at plante jordbær og hvidkål. I 2000 fik bedriften et ben mere at stå på, da havecenter og anlægsgartneri blev etableret.


Færrest pesticidrester

Dan H. Christensen påpegede, at hvis man gerne vil reducere mængden af pesticidrester i bærrene, skal man især holde igen med behandlinger sidst på sæsonen. De vigtigste sprøjtninger ligger i starten af sæsonen.

- Ved stikprøver finder Fødevarestyrelsen, at der er pesticidrester i cirka to tredjedele af alle danske jordbær. Dog under grænseværdien. Mange gange er det midler fra behandling mod gråskimmel, sagde Dan H. Christensen og påpegede, at hvis det er et problem for kunden, så er det også et problem for avleren.

- Tænk over, hvilke midler I anvender. Det er ikke lige meget i forhold til problematikken omkring pesticidrester. Biologiske midler er aktuelle at bruge i en eventuel sidste sprøjtning op mod plukning.


Frost i blomstringsperioden kan være helt ødelæggende for blomsterne som her, hvor blomsterbunden er blevet sort. Foto: Annemarie Bisgaard.


Frostskader

En del af jordbærarealet hos EllenGaard er dækket af fiberdug. Men på grund af de mange frostnætter har dugen været på i meget stor omfang gennem det meste af blomstringen. Derfor er det spændende at se, hvor godt bestøvningen lykkes i år.

- Stort set alle avlere har frostskader i større eller mindre omfang. Vi har set enkelte meget alvorlige skader på både blomster, knopper og planter. Man kan måske også komme til at opleve følgeskader på planter, der ikke trives så godt, som man skulle forvente, sagde Dan H. Christensen og nævnte, at nogle sorter kan blive forsinkede, og flere sorter kan flyde høstmæssigt sammen.

Jordbærkonsulenten manede til forsigtighed med at lægge halm på for tidligt. Så længe der er udsigt til frost, er dækning med fiberdug og vanding vigtigere. I sene sorter opfordrede han til lægge meget halm ud.


Andenårsplanter af jordbærsorten Rumba har i år været dækket under det meste af blomstringen på EllenGaard, fordi der har været mange nætter med frost. Et kompromis, fordi det er tidskrævende at tage den af og lægge den på hele tiden. Foto: Annemarie Bisgaard.


Selvpluk – ikke uden problemer

EllenGaard har 10 forskellige jordbærsorter med Honeoye som den tidligste og Malwina som den seneste. Også den gamle, velkendte sort Senga Sengana indgår i sortimentet, fordi nogle kunder siger, at de stadig gerne vil have den.

- Jordbærrene sælges stort set alle ved selvpluk til 25 kroner pr. kilo. Vi sælger også plukkede bær i havecentret, men det er kun en mindre del, fortalte Christian Faurschou og nævnte, at jordbærhøsten falder på et tidspunkt, hvor der er stille i havecentret.

Selvpluk forløber dog ikke altid helt uden udfordringer. Ved mødets afsluttende kaffe blev der spurgt: ”Hvad gør man ved de familier, som opholder sig en hel dag i marken, men kun har plukket ét kilo bær, når de er færdige? Man kan jo se, at de går og spiser bær hele dagen, mens børnene løber rundt i afgrøderne!”

Der blev foreslået entré. Det er en løsning, som har fungeret andre steder. F.eks. fortalte en avler nær Aarhus, at de gennem flere år har taget 50 kroner i entré pr. voksen inkl. ét kilo jordbær og 15 kroner pr barn. ”Det fungerer, og det har ikke reduceret omsætningen”, konstaterede avleren.


PROJEKTET ER STØTTET AF