Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Den belgiske frugtavler Karel Paesmans, der har plantage syd for Hasselt, gav i juni 50 tons Conference pærer til forbrugere, der selv ville hente dem. (Foto: Colourbox)

Frugtavler gav 50 tons pærer væk

Den russiske boycot og massive subsidier til østeuropæisk frugt er baggrunden for, at en belgisk frugtavler forærede 50 tons pærer til forbrugere.

Den belgiske frugtavler Karel Paesmans gav i juni 50 tons Conference pærer gratis til forbrugerne. Happeningen var bl.a. en form for oprør mod de mange subsidier, politikerne gennem de senere år har givet til avlere i Østeuropa.

Der er skabt en overproduktion af frugt i Europa, og derfor ser fremtiden dårlig ud for belgiske frugtavlere, mener Karel Paesmans.

Er det Europas og politikernes intention, at frugtavlen i Vesteuropa skal forsvinde, spørger han? Løsningen må være at operere i et mindre marked, med mindre mængder og mere kreativitet. Det vil kunne ændre situationen, siger Karel Paesmans til avisen Het Laatste Nieuws.


Russiske boycot


Tidligere var det russiske marked et stort marked for belgiske pærer. Men boycotten fra Ruslands side har været med til at ødelægge pæremarkedet for de belgiske frugtavlere.

Boycotten vejer stadig tung. Der er ikke andre markeder, der kan tage samme mængder af pærer. Derfor forbliver store partier af kvalitetsfrugt ikke solgt, og de ligger i tonsvis i de belgiske kølelagre.

Med til historien om Karel Paesmans pærer hører også, at mange belgiske frugtavlere ikke har mulighed for at vande. Den varme, tørre sommer 2018 resulterede derfor i Conference pærer af en mindre størrelse og med en ringere holdbarhed end sædvanligt.

Pærerne er derfor ikke egnede til at gå igennem hele håndteringsprocessen med handel og detailforretninger, men de er fine nok til direkte konsum hos forbrugerne, siger Karel Paesmans til www.hln.be. Han er træt af at være offer i en geopolitisk konflikt.

Se en video fra Karel Paesmans.