Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Producenter af jordbær og industribær kan i år deltage i en fælles faglig konference den 5.-6. november i Brædstrup. Ud over de mange forskellige indlæg er der god tid til at besøge firmaudstillingen og networke med kolleger. (Foto: Colourbox)

Fælles konference for alle bæravlere

Som noget nyt er der i år fælles konference for avlere af jordbær – både på friland og i væksthus – og industribær.

Som et nyt tiltag bliver der i år en fælles, faglig temadag for alle bæravlere, både jordbær på friland og i væksthus, hindbær, solbær, ribs, surkirsebær og anden industrifrugt.

Bærkonferencen arrangeres af Jordbær-hindbærklubben og HortiAdvice. Tidligere år har der været særskilte temadage for de enkelte kulturer, men i år er det hele slået sammen til ét fagligt arrangement, der løber over halvanden dag.


Der er flere sideløbende sessioner, så man kan vælge de emner, man finder mest interessante.

Dagen finder sted den 5.-6 november på Pejsegården i Brædstrup. Programmet begynder den første dag kl. 12.30 og slutter den anden dag kl. 15.00. Der er mulighed for fælles middag og socialt samvær om aftenen samt overnatning.



En lang række firmaer udstiller på Bærkonferencen, hvor der i pauserne er rig mulighed for en faglig snak. Foto: Annemarie Bisgaard.



Faglige indlæg og udstillere

Bærkonferencen byder på en række spændende faglige indlæg om alt fra holdbarhed, sygdomme, plantekvalitet, nye bærarter og meget, meget andet.


I pauserne er det muligt at besøge en række udstillere med maskiner, udstyr og tilbehør til hele branchens produktion.


Tilmelding

Program og tilmelding til Bærkonferencen kan findes her. Det er også muligt at tilmelde sig dagsprogram, hvis man ikke ønsker overnatning.


Der er sidste tilmeldingsfrist den 30. oktober.