Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
En række frugt- og bærarter må behandles med Conserve mod pletvingefrugtfluen i perioden 4. juli-20. oktober. (Foto: Colourbox)

Dispensation til Conserve i diverse bær

Insektmidlet Conserve må anvendes på dispensation mod pletvingefrugtfluen i en række frugt- og bærafgrøder i en begrænset periode.

Efter anmodning fra HortiAdvice har Miljøstyrelsen givet dispensation til anvendelse af Conserve mod pletvingefluen i vindruer, jordbær, hindbær, brombær, solbær, ribs, stikkelsbær, blåbær, aronia, hyben, hyld, kirsebær og blomme i perioden 4. juli-20. oktober 2019.


Betingelser for anvendelse


Insektmidlet Conserve, som indeholder spinosad, må anvendes på følgende betingelser:

  • Dispensationen gælder i perioden 4. juli-20. oktober 2019.
  • Må kun anvendes mod pletvingefluen, Drosophila suzukii, i vindruer, jordbær, hindbær, brombær, solbær, ribs, stikkelsbær, blåbær, aronia, hyben, hyld, kirsebær og blomme.
  • Ved håndtering af behandlede afgrøder skal der anvendes kemisk bestandige handsker.
  • Må ikke anvendes nærmere end 2 meter fra veje, boliger, institutioner og offentlige arealer.
  • Må i jordbær ikke anvendes nærmere end 15 meter fra vandmiljøet.
  • Må i buskfrugt, stængelfrugt og vindruer ikke anvendes nærmere end 30 meter fra vandmiljøet.
  • Må i hyld, kirsebær og blomme ikke anvendes nærmere end 40 meter fra vandmiljøet.
  • Må ikke anvendes nærmere end 30 meter fra andre blomstrende afgrøder.
  • Må ikke anvendes nærmere end 30 meter fra §3-områder.

For maksimal dosering, maksimal antal behandlinger, behandlingsinterval samt sprøjtefrist i de enkelte afgrøder henvises til brugsanvisningen.


Registreringsnummer

Conserve – registreringsnummer 64-51.

 


Tagget med Plantebeskyttelse