Serenade ASO er blevet godkendt til mindre anvendelse mod bakteriesygdomme i æbler, pærer, kirsebær og blomme.
(Foto: Stig F. Nielsen)
Serenade godkendt til kerne- og stenfrugt
Serenade ASO er godkendt til mindre anvendelse i kerne- og stenfrugt.
04. okt 2018
af
Stig F. Nielsen
Efter anmodning fra GartneriRådgivningen har Miljøstyrelsen godkendt Serenade ASO til mindre anvendelse mod bakteriesygdomme i æbler, pærer, kirsebær og blomme.
Betingelser for anvendelse
Det biologiske svampemiddel Serenade ASO, som indeholder Bacillus subtilis QST 713, er godkendt til mindre anvendelse på følgende betingelser:
- Må kun anvendes mod bakteriesygdomme i æble, pære, kirsebær og blomme.
- Maksimal dosering 4-8 l pr. behandling pr. ha.
- Maksimalt 6 behandlinger pr. sæson fra knopbrydning til frugtdannelse.
Serenade ASO må anvendes i økologisk produktion. Læs brugsanvisningen her.
Registreringsnummer
Serenade ASO – registreringsnummer 18-581.