Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
I Italien, Frankrig og Tyskland blev æblerne afregnet til pæne priser i september, mens afregningsprisen i Polen var lav. (Foto: Annemarie Bisgaard)

Pæne europæiske æblepriser i september

I de største æbleproducerende lande var der høje afregningspriser på æbler i september. Det gjaldt dog ikke Polen.

De europæiske afregningspriser for æbler var i gennemsnit 11 procent højere i september 2018 i sammenligning med gennemsnitsprisen for september de seneste fem år. Det skyldes blandt andet, at lagrene af æbler fra sidste år stort set er tømte.

Der er store forskelle på afregningspriser mellem landene. Det fremgår af EU’s dashboard for æbler. Dashboardet indeholder tallene for de fire største æbleproducerende lande i EU, nemlig Polen, Italien, Frankrig og Tyskland.


Afregningspriser i euro i september på æbler i Polen, Tyskland, Frankrig og Italien opgjort af EU. Kilde: EU Dashboard.



Lave september-priser i Polen


I gennemsnit var æbleprisen i disse fire lande i september 4,88 DKK pr. kilo. September-prisen i Frankrig er over fem gange prisen i Polen, hvor æblerne blev afregnet med kun 1,43 DKK pr. kilo. Det er 31 % lavere end den gennemsnitlige polske afregningspris set over de sidste fem år.

Den lave æblepris i Polen skyldes blandt andet en stor høst, og at en del af sortimentet består af for mange æblesorter, der ikke er så efterspurgt – det gælder også æbler til forarbejdning.

I Italien, Frankrig og Tyskland var æblepriserne henholdsvis 5,10 DKK pr. kilo, 7,80 DKK pr. kilo og 5,25 DKK pr. kilo, hvilket er henholdsvis -1%, + 18% og + 42% i forhold til det femårige september-gennemsnit.


EU’s lagre af æbler i tons opgjort på den første dag i måneden. Kilde: EU Dashboard.