Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
En lille gruppe avlere fra det nordvestlige hjørne af Jylland deltager i år i et af GartneriRådgivningens kurser om frilandsdyrkning af jordbær med lokalsalg for øje. (Foto: Annemarie Bisgaard)

Jordbæravl for begyndere

En gruppe nordvestjyske jordbæravlere, der næsten alle er nye indenfor faget, deltager i tre kursusdage for at blive klogere på produktionen.

Jordbær er rygraden – også økonomisk – i mange gårdbutikker og ved lokalsalg gennem butikker og boder. Derfor er det vigtigt, at produktionen er optimeret.

Det er baggrunden for to kurser, som GartneriRådgivningens konsulent Dan H. Christensen udbyder denne sæson dels i Sønderjylland og på Fyn, dels i Nordvestjylland.

Onsdag den 18. april var første kursusdag for den nordvestjyske gruppe, hvor otte avlere fra fem bedrifter mødtes på en jordbærmark på Gammelbyvej, få kilometer øst for Holstebro. Værten var Arne Lægaard, der er i gang med sin tredje sæson som deltids jordbæravler.

Arne Lægaard, t.v., har været politiker de seneste 20 år. De sidste tre år har han også dyrket jordbær og kartofler på sin ejendom ved Holstebro. I hverdagen får han god hjælp af en nabo, den pensionerede landmand Svend Lykkegaard.
Arne Lægaard, t.v., har været politiker de seneste 20 år. De sidste tre år har han også dyrket få hektar jordbær og lidt kartofler på sin ejendom ved Holstebro. I hverdagen får han god hjælp af en nabo, den pensionerede landmand Svend Lykkegaard. Foto: Annemarie Bisgaard.



Jordbæravler og politiker

Arne Lægaard er travlt engageret som politiker i Regionsrådet Midtjylland og har desuden en række andre bestyrelsesposter, f.eks. i Midttrafik og Aarhus Letbane, hvor han er næstformand. Han har tidligere haft to perioder som borgmester i Holstebro kommune. Det lugter ikke meget af landbrug.

- Når jeg alligevel har valgt at dyrke jordbær, er det fordi jeg overtog produktionen efter genboen, som dyrkede jordbær i 25 år, og som jeg hjalp i de sidste par år, inden han døde, fortæller Arne Lægaard og nikker over mod gården på den anden side af Gammelbyvej.

- Vi købte hans ejendom, der er på otte hektar, i 2015. Sammen med vores egen ejendom har vi nu 16 hektar, hvor vi dyrker jordbær på tre hektar, kartofler på knapt én og byg i resten. I næste uge planter vi to hektar nye jordbær, siger Arne Lægaard, der oprindeligt er bankuddannet.

Arne Lægaard dyrker jordbær som en traditionel barmarksproduktion, der plukkes på i tre år. Denne mark er plantet i foråret 2015.
Arne Lægaard dyrker jordbær som en traditionel barmarksproduktion, der plukkes på i tre år. Denne mark er plantet i foråret 2015. Foto: Annemarie Bisgaard.



Hjælp fra naboen


Selv om produktionsarealet ikke er så stort, er Arne Lægaard afhængig af andres hjælp, fordi kalenderen ofte er fyldt med møder. Hjælpen kommer fra en nabo, landmanden Svend Lykkegaard, der gik på pension, da hans egen ejendom blev eksproprieret til motorvejsbyggeri for et par år siden.

- Svend Lykkegaard havde tidligere vores ejendom i forpagtning, så han kender jorden ud og ind. Nu hjælper han her med alt muligt, fortæller Arne Lægaard, der prioriterer selv at være hjemme, når høsten står på fra sankthans til august.

Konsulent Dan H. Christensen, GartneriRådgivningen, fortæller i marken om de sygdomme, skadedyr og andre forhold vedrørende jordbærproduktion, som man skal være opmærksom på her i foråret.
Konsulent Dan H. Christensen, GartneriRådgivningen, fortæller kursisterne om de sygdomme, skadedyr og andre forhold vedrørende jordbærproduktion, som man skal være opmærksom på her i foråret. Foto: Annemarie Bisgaard.


Hold godt øje


De nordvestjyske jordbæravlere brugte kursusdagen til at gå en tur i marken, hvor konsulent Dan H. Christensen fortalte om stort og småt, fra sortsvalg til sædskifte og svarede på aktuelle spørgsmål om sygdomme og skadedyr.

- Lige nu er det tid at bekæmpe ukrudt. Som noget nyt kan I anvende Goltix 70 WG i bærende år. Golitx er sammen med jordmidlet Betanal ganske god mod f.eks. stolt henrik på kimbladstadiet, men vær forsigtig med Goltix på let jord, hvor der er risiko for nedvaskning.

- Det er også tid at kigge efter viklerlarver, der kan føre til betydelige økonomiske tab. Det er afgørende, at behandling udføres, mens larverne er helt små, sagde Dan H. Christensen og nævnte bl.a. to mikrobiologiske produkter, der kan anvendes til formålet i varmt vejr.

- Snudebiller skal I holde øje med om et par uger. Se efter om, der er små huller i begge sider af de små blade. Også dværgmider kan være et stort problem. Brug en god lup for at se, om de sidder godt gemt i nye blade og skudspidser. Kontroller jeres planter regelmæssigt, lød opfordringen.

Mange jordbærplanter er i år ramt af frostskader efter en kold periode i marts uden snedække. Denne plante er moderat skadet og vil nok komme sig.
Mange jordbærplanter er i år ramt af frostskader efter en kold periode i marts uden snedække. Denne plante er moderat skadet og vil nok komme sig. Foto: Annemarie Bisgaard.


Mange frostskader i år


Mange jordbærplanter er i år ramt af frostskader efter de lave temperaturer i marts, mange steder uden snedække.

- Når I skærer planten igennem, kan I se en brunfarvning af stokken. Desuden er stokken lidt bøjelig og gummiagtig, fortalte Dan H Christensen og pointerede, at man skal passe på ikke at drive for kraftig på frostskadede planter. De skal snarere forkæles lidt med ekstra vand og evt. bladgødning.

- Rødderne fungerer ikke optimalt på planter med frostskader, og derfor kan I heller ikke forvente fuldt udbytte, nævnte konsulenten og viste frostskader på en gennemskåret plante af sorten Rumba.

Det affødte spørgsmål fra deltagerne om, hvor stort et udbytte man egentlig kan forvente i en traditionel barmarksproduktion:

- Som nye i faget skal I ikke forvente mere end 10 tons pr. hektar. Men erfarne avlere kan godt komme op over 15 tons pr. hektar, hvis beliggenheden og sædskiftet er i orden, og hvis man udviser rettidig omhu, pointerede Dan H. Christensen.

”Som noget nyt kan I anvende jordmidlet Goltix 70 WG på bærende arealer. Sammen med bladmidlet Betanal er blandingen effektiv på ukrudt på kimbladstadiet. Betanal er optimalt at bruge, når temperaturen er over 15°C om dagen og over 5ºC om natten”, fortalte Dan H. Christensen.
”Som noget nyt kan I anvende jordmidlet Goltix 70 WG på bærende arealer. Sammen med bladmidlet Betanal er blandingen effektiv på ukrudt på kimbladstadiet. Betanal skal kun bruges, når dagstemperaturen er over 15°C, og nattetemperaturen er over 5ºC”, fortalte Dan H. Christensen. Foto: Annemarie Bisgaard.



Erfaringer med sorter

Sortsspørgsmålet er altid et godt diskussionsemne blandt jordbæravlere. Arne Lægaard dyrker bl.a.
Flair, Rumba, Elsanta, Sonata og Filicia på det ældste areal. På det nye areal vil han plante Flair, Honeoye, Sunsation og Faith.

- Flair er en lidt vanskelig sort. Den er meget svagtvoksende, skal have lidt mere gødning end de fleste andre sorter, og udbyttemæssig ligger den ikke i top. Til gengæld smager den sødt, sagde Dan H. Christensen og nævnte, at mange faktisk kun dyrker denne sort en enkelt gang.

- Vi har nu tænkt os at plante Flair igen. Forbrugerne kan rigtig godt lide den, og det er vigtigt, pointerede Arne Lægaard, der sælger sine jordbær dels til 10-12 butikker – primært i Salling, dels ved stalddørssalg og selvpluk.

Dan H. Christensen understregede, at man generelt bør gøde jordbær på friland ad to gange, sidste gang på afblomstring. Hvis jorden er meget let, kan gødskningen passende foregå over tre gange.