Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Konsulent Helle Mathiasen, GartneriRådgivningen A/S, var arrangør af og mødeleder på Bærtemadagen, som fokuserede på omstilling fra et dårligt marked med en bulkproduktion af industribær til nye veje med en andre produktioner og et anderledes salg. (Foto: Annemarie Bisgaard)

Inspiration til omstilling af bærproduktion

Afledt af et dårligt marked for industribær holdt GartneriRådgivningen i sidste uge en temadag for bæravlere for at pege på nye veje.

Dykket i produktionen af industribær har ikke fået alle avlere til at give op. Det vidnede en temadag om bær om, da 32 bæravlere og andre med interesse i bærproduktion torsdag den 8. marts lyttede til en halv snes interessante indlæg om, hvordan man kan komme videre.

Indlæggene spændte bredt fra teori om gødskning og ukrudtsbekæmpelse til smag, farvestoffer og anvendelse af presserester til spændende historier fra tre avlere, der tidligere har haft store produktioner af industribær.

Hovedtemaet på dagen var mulighederne for gå nye veje i stedet for den traditionelle produktion af industrifrugt. De tre producenter, der alle er gået nye veje, kunne i deres indlæg fortælle om overvejelser og udfordringer undervejs i processen.

Niels Erik Simonsen, Stensgård, Hjørring, dyrkede sammen med sin kompagnon solbær til industri i 28 år frem til 2013. I dag er det jordbær og ærter til frisk konsum til det lokale marked, der giver indtægten. Halvdelen af jordbærrene sælges ved selvpluk.
Niels Erik Simonsen, Stensgård i Hjørring, dyrkede sammen med sin kompagnon solbær til industri i 28 år frem til 2013. I dag er det jordbær og ærter til frisk konsum til det lokale marked, der giver indtægten. Halvdelen af jordbærrene bliver solgt ved selvpluk, hvor de har oparbejdet en givtig forretning. Foto: Annemarie Bisgaard.



Det sorte guld betalte gården

Niels Erik Simonsen og hans kompagnon Jan Rasmussen fra Hjørring startede med solbærdyrkning straks efter købet af gården Stensgård midt i 1980erne. Indtil buskene kom i bæring, dyrkede de frilandsgrønsager.

- Solbær blev hurtigt rigtig interessant for os. Vi startede med fire kroner pr. kilo, og prisen steg med et par kroner om året, til vi nåede omkring 10 kroner pr. kilo. Det var gode tider, husker Niels Erik Simonsen, der i en lang årrække var meget involveret i både Buskfrugt klubben og erhvervspolitisk i Dansk Erhvervsfrugtavl.

- Solbær blev naturligt nok vores hovedkultur, og vi plantede alle marker til, fortalte Niels Erik Simonsen, der ikke lagde skjul på, at solbærrene – det sorte guld – efter en årrække havde betalt hele gården.


Stensgård jordbær

- Efter årtusindeskiftet begyndte polakkerne for alvor at dyrke solbær, og priserne faldt. Vi besluttede derfor at stoppe med investeringer og nyplantninger og afvikle solbærrene over nogle år. Efter 28 år var det helt slut, fortalte Niels Erik Simonsen.

Samtidig med afviklingen af solbær voksede jordbærarealet på Stensgård.
- Jordbær er en meget stabil kultur rent økonomisk, og priserne er fulgt med den almindelige markedsudvikling, fremhævede vendelboen, der sammen med sin kompagnon i dag dyrker 10-12 hektar på friland dels til selvpluk, dels til butikker, hvor mængde og pris er aftalt på forhånd.

- Fordelen ved jordbær er, at vi selv organiserer afsætningen og står for branding, som vi gør rigtig meget ud af med Stensgårds navn på både bakker og kasser, sagde Niels Erik Simonsen og pointerede, at der er meget mere arbejde i jordbær end i solbær

- Heldigvis er vi godt hjulpet af udenlandsk arbejdskraft. Så man kan sige, at åbningen til Polen var med til at lukke solbærproduktionen, men den gav også en masse god – fri bevægelig – arbejdskraft, som vi ikke kan undvære i jordbærrene.


Mogens Bentsens store lyst til udvikling har givet anledning til mange nye produkter på basis af frugt, bær og grønt gennem årene. Ved et tilfælde er ost også kommet med i sortimentet, og i dag omsætter bedriften ost for over én mio. kroner i gårdbutikken. Mogens Bentsen byggede for 12 år siden eget ostelager og modner nu selv ostene.
Mogens Bentsens store lyst til udvikling har givet anledning til mange nye produkter på basis af frugt, bær og grønt gennem årene. Ved et tilfælde er ost også kommet med i sortimentet, og i dag omsætter Sidinge Gårdbutik & Frugtplantage ost for over én mio. kroner i gårdbutikken. Mogens Bentsen byggede for 12 år siden eget ostelager og modner nu selv oste. Foto: Annemarie Bisgaard.


Hjemmeproducerede, lokale fødevarer

Mogens Bentsen, Sidinge Gårdbutik & Frugtplantage øst for Vig på Nordvestsjælland, er også tidligere solbæravler, men droppede det meste af produktionen i 1994, da priserne blev for lave.

I dag er bedriften lagt om til en mindre fødevarevirksomhed med eget industrianlæg til forarbejdning og tapning samt et lille produktionskøkken. Plantagen er skrumpet til et minimum.

- Vi laver et bredt sortiment af lokale fødevarer med over 100 varenumre i forskellige størrelser, f.eks. saft af lokale bær og rodfrugter, marmelader og sirup af egne æbler og bær, sennep i flere varianter produceret af egne sennepsfrø, rå tranebærsaft og saft udtrukket af hvidtjørn, nævnte Mogens Bentsen på temadagen.

- Det, der slår mest igennem nu, er de rå safter, som vi søder med meget modne æbler. Vi har en saftbar i gårdbutikken, og den er med til at øge omsætningen gevaldigt, fortalte Mogens Bentsen og fremhævede en populær rødbededrik med æble, ingefær og citron, som sidste år blev lavet på basis af 10 tons rødbeder fra Lammefjorden.

Et udvalg af produkter fra Sidinge Gårdbutik & Frugtplantage: Nøddedressingen var det produkt, der oprindelig satte gang i fødevareproduktionen. Lammefjordens E.P.O. er en rødbedesaft med æbler, ingefær og citron, der sælger rigtig godt. E.P.O. står for Egen Produktion Odsherred.
Et udvalg af produkter fra Sidinge Gårdbutik & Frugtplantage: Nøddedressingen var det produkt, der oprindelig satte gang i fødevareproduktionen. Lammefjordens E.P.O. er en rødbedesaft med æbler, ingefær og citron, der sælger rigtig godt. E.P.O. står for Egen Produktion Odsherred. Foto: Annemarie Bisgaard.


Modner selv ost

På et tidspunkt mødte Mogens Bentsen en ostehandler, og det blev indgangen til en helt ny verden for ægteparret i Sidinge Frugtplantage & Gårdbutik.

- Vi startede med at lave en aktivitet med ost i vores gårdbutik i efterårsferien. Til vores store forbavselse stod folk i kø tre dage i træk for at købe ost. Helt ud af den blå luft fik vi således et nyt forretningsområde, der blev hjulpet ekstra på vej, da vores lokale købmand solgte forretningen.

- I dag kører mange langvejs fra for at købe ost. Den stigende omsætning resulterede i, at vi for 12 år siden byggede vores eget ostelager og selv modner ostene. På den måde er ost blevet et bærende element i gårdbutikken, sagde Mogens Bentsen.

Bæravler Anders Sørensen, Vibegaard, har haft mange udfordringer med markedsføring af egen produktion af saft og andre bærbaserede produkter.
Bæravler Anders Sørensen, Vibegaard, har haft mange udfordringer med markedsføring af egen produktion af saft og andre bærbaserede produkter. Annemarie Bisgaard.


Eksperimenterede selv i køkkenet

Anders Sørensen, Vibegaard ved Skærbæk i Sønderjylland, er oprindelig landmand og havde en kvægejendom med malkekøer, indtil han startede med solbær for 15 år siden. Ideen til solbær kom fra hans bror, og Anders Sørensen sprang på, fordi ”der jo ikke var mange penge i korn”.

Produktionen kom hurtigt op på 35 hektar buskfrugt, blandt andet fordi det ikke lykkedes at sælge stiklinger af de første planter. Det betød, at de to brødre og en kompagnon selv satte ekstra mange stiklinger. I 2005 blev de første bær høstet.

- Vi snakkede om, at de solbærsafter, vi købte i detailhandlen, var alt for søde. Derfor begyndte vi selv at eksperimentere med opskrifter, hvori der indgik mindre sukker og flere bær, forklarede Anders Sørensen, der lancerede den første kvalitets solbærsaft i karton i 2006.

Vibegaards produktserie startede med solbærsaft på karton for 12 år siden. I dag producerer bedriften en lang række saft- og sirupprodukter samt mousserende frugtvin på stikkelsbær og ribs i nydesignet emballage.
Vibegaards produktserie startede med en kvalitets solbærsaft på karton for 12 år siden. I dag producerer bedriften en lang række saft- og sirupprodukter samt mousserende frugtvin på stikkelsbær og ribs i nydesignet emballage. Foto: Annemarie Bisgaard.


Emballage og design har betydning

- Vi kørte rundt til lokale forretninger og restauranter i landsdelen med vores saft, men mængderne kom aldrig rigtig. Derfor tog vi kontakt til Dansk Supermarked, der i løbet af et par forhandlingsrunder ville betale den pris – 14,48 kroner + moms pr. liter – vi forlangte, sagde Anders Sørensen, der dengang var stolt over aftalen.

- Men så kom finanskrisen, og Dansk Supermarked faldt fra. Vi mistede på én gang 70 procent af vores omsætning. Det lærte os, at man aldrig kun skal satse på én aftager. I dag køber de fleste kunder mellem tre og 10 procent af vores omsætning, og vi er hele tiden parate til at skaffe nye kunder i takt med, at andre smutter.

- Vi har også lært, at det er vigtigt med mange varianter, når man skal ud at sælge. Derfor har vi lavet et samarbejde med en kok, der er god til at udvikle nye opskrifter. Vi har også fundet ud af, at emballage og design betyder meget for salget. Det første år efter vores redesign, havde vi en fremgang på 113 procent, sluttede Anders Sørensen.

Der var stor interesse for at smage produkterne fra Sidinge Gårdbutik & Frugtplantage og fra Vibegaard, da GartneriRådgivningen holdt Bærtemadag den 8. marts.
Der var stor interesse for at smage produkterne fra Sidinge Gårdbutik & Frugtplantage og fra Vibegaard, da GartneriRådgivningen holdt Bærtemadag den 8. marts. Foto: Annemarie Bisgaard.