Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
For femte gang holder Frederiksdal Kirsebærvin ’Åben Mark’, hvor alle kan plukke Stevnsbær til saft, sylt og sauce – og også købe kirsebærvin med hjem fra godsets egen produktion. (Foto: Frederiksdal Gods)

Gratis selvpluk af surkirsebær

Frederiksdal Gods inviterer igen i år forbrugere til en dag med selvpluk af gratis surkirsebær.

Hos Frederiksdal Kirsebærvin ved Nakskov er det næsten blevet en tradition at invitere forbrugerene indenfor i forbindelse med kirsebærhøsten.

Det er femte år i streg, at det lollandske gods byder danskerne indenfor til gratis plukning af surkirbær. Det sker den 11. august.

Sidste år kom over 1.000 besøgende med en pose eller spand for at plukke surkirsebær til syltetøj, juice, saft, kager m.m.

Harald Krabbe vil udbrede kendskabet til surkirsebærsorten Stevnsbær, som er unik i Danmark og velegnet til syltetøj, juice, saft og kager. Bærrene kan ikke købes i handlen og derfor inviterer han til selvpluk og tilbyder samtidig rundvisning i vineriet og salg af godsets kirsebærvine.
Harald Krabbe vil udbrede kendskabet til surkirsebærsorten Stevnsbær, som er unik i Danmark og velegnet til syltetøj, juice, saft og kager. Bærrene kan ikke købes i handlen og derfor inviterer han til selvpluk og tilbyder samtidig rundvisning i vineriet og salg af godsets kirsebærvine. Arkivfoto.


En hyggelig dag i plantagen

- De fleste Stevnsbær fra plantagen bliver brugt til Frederiksdal Kirsebærvin. Stevnskirsebærret er det mest interessante bær, vi har i Danmark, men forbrugerne kan ikke købe det, siger godsejer Harald Krabbe.

- Det er synd, for det er helt unikt til f.eks. ost, vildt, oksekød og desserter, siger godsejeren, der lægger op til en hyggelig dag i plantagen eventuelt med egen madkurv. Men der er også andre muligheder:

- Vi har nemlig allieret os med nogle af vores samarbejdspartnere, så man kan slappe af i plantagen med kirsebæris, et glas kirsebærvin, gourmet hotdog, sandwich eller en frisktappet fadøl. Der er også salg af udvalgte oste, der passer særlig godt til Frederiksdal Kirsebærvin, fortæller godsejeren.

Et udvalg af vine fra Frederiksdal Kirsebærvin.
Et udvalg af vine fra Frederiksdal Kirsebærvin. Foto: Annemarie Bisgaard.


Information om produktionen

Ud over at plukke surkirsebær kan de besøgende også se vineriet og købe godsets produkter med hjem.

Der er flere rundvisninger i vineriet med information om produktionen og de forskellige vine.

I plantagen kan man se nærmere på høstmaskinen og høre om Stevnsbær og om, hvordan bærrene bliver dyrket.