Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Snyltehvepse kan parasitere æbleviklerens æg. Snyltehvepsene sættes ud i plantagen på såkaldte ’Tricho-kort’, hvorpå der er cirka 2.000 pupper af snyltehvepse på. (Foto: Lene Sigsgaard)

Snyltehvepse begrænser tab efter æbleviklere

Forskning på Københavns Universitet viser, at snyltehvepse er et effektivt middel til biologisk bekæmpelse af æbleviklere.

Den berygtede æblevikler er til stor skade for æbleproduktionen. Helt op til 20 procent af udbyttet i en økologisk æbleplantage kan gå tabt på grund af æblevikleren.

Nye forskningsresultater fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på KU viser, at udsætning af snyltehvepsen kan halvere antallet af æbler med viklerlarver. Snyltehvepsen anses derfor for at være et stærkt våben til biologisk bekæmpelse af æbleviklere.

Stor skade efter æbleviklerens larve, der borer sig ind i æblet, laver gange og ødelægger selve kernehuset.
Stor skade efter æbleviklerens larve, der borer sig ind i æblet, laver gange og ødelægger selve kernehuset. Foto: Annette Herz.


Snyltehvepse på 'Tricho-kort'


Lektor Lene Sigsgaard, KU, har lavet forsøg med snyltehvepse over to somre, hvor forskerholdet satte pupper af Trichogramma evanescens og Trichogramma cacoeciae ud på såkaldte ’Tricho-kort'. Der er 2.000 pupper på hvert kort.

Når pupperne udklækkes, søger snyltehvepsene efter æbleviklerens æg og parasiterer dem, hvorefter æggene bliver sorte.

Efter cirka 10 dage klækker en ny snyltehveps fra det parasiterede æblevikleræg i stedet for en viklerlarve.

Ved at sætte snyltehvepse ud i plantager, hvor der også er feromonforvirring, kan tabet som følge af æbleviklere halveres. Det viser forsøg på KU.
Ved at sætte snyltehvepse ud i plantager, hvor der også er monteret feromonfstrips, kan tabet som følge af æbleviklere halveres. Det viser forsøg på KU. Foto: Annemarie Bisgaard.


Både feromonforvirring og snyltehvepse

Mange frugtavlere anvender feromonforvirring, der ved at udsende duftstof forvirrer æbleviklernes formering, men virkningen er ikke total. Derfor undersøgte forskerne, om der er fordel ved at udsætte snyltehvepse i plantager, hvor der også er feromonforvirring.

- Resultaterne viser, at snyltehvepse kan halvere det tab, der kommer som følge af æbleviklere i plantager, hvor der allerede bruges feromonforvirring, fortæller Lene Sigsgaard, der fandt, at tabet blev reduceret fra syv procent til tre procent i forhold til kontrolparcellen.


Forebyggelse er vigtig


Selvom snyltehvepsene er brugbare til bekæmpelse af æbleviklere, er det ikke ensbetydende med, at det i sig selv er nok til at regulere skadedyret. Lene Sigsgaard mener, at forebyggelse vigtig.

- Avlere skal altid først og fremmest forebygge ved at bruge robuste sorter og lave plantage med gode levesteder for naturlige fjender - for eksempel med blomsterstriber.

- Forebyggelse har færre økonomiske omkostninger end bekæmpelse, og nogle år kan god forebyggelse være nok i sig selv eller sammen med feromonforvirring, siger Lene Sigsgaard.

- De år, hvor skadedyrsproblemerne er store, skal der være adgang til biologisk bekæmpelse og andre alternativer til pesticider. Det er særligt vigtigt for økologiske avlere, men også for de konventionelle.


Fakta

  • Forsøgene er udført med arterne Trichogramma evanescens og Trichogramma cacoeciae, som begge er hjemmehørende arter. Der var ikke forskel i effekt af de to snyltehvepsearter.
  • Forsøgene blev udført i 2012 og 2013 i kommercielt drevne økologiske plantager. Trichokortene blev sat på hvert tredje træ.
  • Tricho-kort sælges kommercielt.