Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Konsulenterne Ole H. Scharff og Nauja L. Jensen, GartneriRådgivningen, havde sammen med Jordbær/Hindbær klubben arrangeret en kursusdag, hvor flere firmaer fortalte om biologisk bekæmpelse målrettet danske jordbæravlere. (Foto: Annemarie Bisgaard)

Firmaer står på spring med biologi til jordbær

Interessen for biologisk bekæmpelse og alternative midler i jordbær og hindbær er stor, både blandt producenter og firmaer.

Planteforstærkere, nyttedyr og -svampe var på dagsordenen, da Jordbær/Hindbær klubben i fællesskab med GartneriRådgivningen holdt en kursusdag målrettet jordbær- og hindbæravlere.

40 deltagere var med til kurset den 7. marts, hvor ni firmaer var inviteret til at give indlæg om biologiske produkter og alternative midler. Halvdelen af kursusdeltagerne var avlere, den anden halvdel fra firmaer.

Konsulent Nauja L. Jensen var primus motor i at få et interessant program stablet på benene, og hun styrede deltagerne sikkert igennem dagen, der foregik i kantinen på AU Årslev, sammen med kollegaen Ole H. Scharff.

AU Årslev lagde kantine til kursusdagen om biologisk bekæmpelse og alternative midler til jordbær og hindbær. 20 avlere og lige så mange deltagere fra firmaer lyttede interesseret til indlæg om midler mod gråskimmel, meldug, trips, dværgmider og bladlus.
AU Årslev lagde kantine til kursusdagen om biologisk bekæmpelse og alternative midler til jordbær og hindbær. Omkring 20 avlere og lige så mange deltagere fra firmaer lyttede interesseret til indlæg om midler mod gråskimmel, meldug, trips, dværgmider og bladlus. Foto: Annemarie Bisgaard.



Gavnlige bakterier og svampe

- I naturen er der mikroorganismer overalt. Planter udskiller ligefrem næringsstoffer fra rødder for at tiltrække gavnlige bakterier og svampe. I ét gram markjord er der for eksempel cirka 10 mio. bakterier og 100.000 svampesporer, fortalte biolog Lars Stubsgaard, Borregaard BioPlant.

- Bakterier og svampe kan nedbryde næringsstoffer i jorden til planten, hæmme sygdomme og øge rodnettet og dermed øge plantens vækst, fortsatte Lars Stubsgaard.

Borregaard BioPlant har 25 års erfaring med mikrobiologi. Til brug i jordbær omtalte Lars Stubsgaard blandt andet Prestop Mix – et middel med gavnlige svampebekæmpende mikroorganismer – der er godkendt til bekæmpelse af gråskimmel i jordbær. Midlet udbringes med humlebier.
Borregaard BioPlant har 25 års erfaring med mikrobiologi. Til brug i jordbær omtalte Lars Stubsgaard blandt andet Prestop Mix – et middel med gavnlige svampebekæmpende mikroorganismer – der er godkendt til bekæmpelse af gråskimmel i jordbær. Midlet udbringes med humlebier. Foto: Annemarie Bisgaard.


Bakterier og svampe kan beskytte planten

- Hvis der mangler mikroliv – som der for eksempel gør i spagnum og stenuld – er der større risiko for opformering af skadelige svampe og insekter. Måske det er nemmere at forstå, hvis vi sammenligner mælk og A38, forklarede biologen og viste et billede med en karton minimælk og en karton A38.

- I A38 er der masser af bakterier, som har omdannet mælken til mælkesyre, der beskytter produktet mod fremmede mikroorganismer. Derfor kan A38 holde sig frisk væsentlig længere, end mælk kan.

- Et eksempel på et produkt, der giver tydeligt bedre planter, er planteforstærkeren Supresivit, der indeholder nyttesvampen Trichoderma, og som vi har 20 års erfaring med. Rosengartnerier anvender dette middel med stor succes mod gråskimmel, nævnte Lars Stubsgaard.

Til jordbær omtalte Lars Borregaard også midlet Met52 med en insektparasitisk svamp, der er godkendt mod trips og øresnudebiller i jordbær. Midlet, der kommer fra Novozymes, skulle være klar til levering her i foråret.

Winnie Olsen, Bayer, fortalte om Serenade, der er baseret på den naturligt forekommende mirkoorganisme Bacillus subtilis. Midlet er netop blevet godkendt til jordbær på friland, og må således nu anvendes til jordbær både i væksthus og på friland, også økologisk.
Winnie W. Olsen, Bayer, fortalte om Serenade ASO, der er baseret på den naturligt forekommende mirkoorganisme Bacillus subtilis. Midlet er netop blevet godkendt til jordbær på friland, og må således nu anvendes til jordbær både i væksthus og på friland, også økologisk. Arkivfoto: Annemarie Bisgaard.


Bacillus subtilis mod gråskimmel og meldug


Winnie W. Olsen fra Bayer gav et indlæg om Serenade ASO, der indeholder mikroorganismen Bacillus subtilis. Midlet er godkendt mod gråskimmel og meldug på jordbær, både på friland og i væksthus, også økologisk.


- Serenade ASO virker som kontaktmiddel, og iblanding af et spredemiddel i væksthus og klæbemiddel på friland øger virkningen. Brug af sprede-klæbemiddel er dog ikke godkendt i økologisk produktion, fortalte Winnie Olsen.

- Mod meldug forventer vi 50-90 procent effekt af Serenade ASO, når det anvendes alene med fire-fem forbyggende behandlinger, og første behandling sker tidligt, senest ved hvid knop. Doseringen er fire-fem liter pr. hektar, anbefalede Winnie Olsen og nævnte, at midlet koster cirka 100 kroner pr. liter.

- Mod gråskimmel forventer vi en effekt omkring 30-50 procent af Serenade ASO, når det anvendes ved lavt smittetryk. Man kan eventuelt afslutte det ordinære gråskimmelprogram med én-to behandlinger med Serenade eller erstatte den sidste ordinære behandling, forslog Winnie Olsen.

Jørn Engvang, Nordisk Alkali, fortalte, at Vacciplant til en vis grad nedsætter resistensforekomst hos truede svampemidler, og at midlet kan være med til at nedsætte antallet af prøver med pesticidrester.
Jørn Engvang, Nordisk Alkali, fortalte, at brug af Vacciplant til en vis grad nedsætter risikoen for dannelse af resistens over for andre svampemidler, og at midlet kan være med til at nedsætte antallet af prøver med pesticidrester. Foto: Annemarie Bisgaard.


Vaccination af planter


Vacciplant indeholder laminarin – et stof, der udvindes af en brunalge. Midlet må anvendes både på friland og i væksthus, også økologisk. Det har ingen fareklasse og ingen sprøjtefrist.

- Når planterne behandles med Vacciplant, opfatter de det som et svampeangreb og igangsætter dannelsen af forsvarsstoffer, der giver en form for "immunitet", forklarede Jørn Engvang fra Nordisk Alkali. Han pointerede, at midlet anvendes forebyggende, så plantens modstandskraft holdes ved lige.

- Vacciplant kan bruges afvekslende med traditionelle midler. Et forslag kan være at køre videre med Vacciplant efter tre traditionelle fungicidsprøjtninger i jordbærrenes blomstringsperiode, sagde Jørn Engvang.

Lene Christensen, Gasa Group, viste på søjlediagrammer, at Prestop Mix, der indeholder svampen Gliocladium catenulatum, virker bedre, når det udbringes med humlebier i forhold til at blive sprøjtet ud.
Lene Christensen, Gasa Group, fortalte, at Prestop Mix, der indeholder svampen Gliocladium catenulatum, virker bedre, når det udbringes med humlebier i forhold til at blive sprøjtet ud. Foto: Annemarie Bisgaard.



Humlebier som budbringere


Humlebier bliver sammenlignet med Flying Doctors – navnet på en australsk tv-serie – når de medbringer det mikrobiologiske produkt Prestop Mix fra et specielt konstrueret stade ud til jordbærblomsterne for at undgå angreb af gråskimmel.

- Når humlebierne forlader stadet, går de igennem et kammer, hvor de får svampepulveret på sig. Pulveret afsættes i blomsten i forbindelse med bestøvning og hæmmer infektion af gråskimmel, forklarede Lene Christensen, Gasa Group, og pointerede, at det altså er en svamp, der bekæmper en anden svamp.

- Fordelen ved at bruge humlebier er, at midlet afsættes netop der, hvor der er brug for det, nemlig i blomsten, så på den måde sparer det både middel og arbejdskraft i forhold til at sprøjte midlet ud. 

Steen Aarup, Yara, foreslog at anvende Actisil, der indeholder silicium, ved hver gråskimmelsprøjtning i jordbær.
Steen Aarup, Yara, foreslog at anvende Actisil, der indeholder silicium, ved hver gråskimmelsprøjtning i jordbær. Foto: Annemarie Bisgaard.


Silicium styrker cellerne

Silicium er det aktive stof i Actisil, der indeholder 0,6 procent rent silicium. Acticil består af en stabiliseret siliciumsyre, som kan optages af planterne.

- Silicium er måske mere nødvendig for planten, end man hidtil har troet, måske et begrænsende næringsstof. Silicium indlejres i cellevæggene, gør cellerne stærkere og forbedrer gødningsoptagelsen. Desuden kan silicium være med til at øge modstanden mod svampe- og insektangreb, fortalte Steen Aarup, Yara.

- Tyske forsøg har vist, at Actisil kan reducere angreb af gråskimmel i jordbærsorten Elsanta. Midlet kan udbringes sammen med hver sprøjtning mod gråskimmel, foreslog Steen Aarup og pointerede, at Actisil ikke må anvendes økologisk. Yara anbefaler 4 x 1 liter pr. hektar på en sæson. Pris: 486 kroner pr. liter.

Jacob Arnkvist, Horticoop, fortalte om magnesiumgødningen Prev-Mag med svampe- og insekthæmmende effekt. Midlet må ikke anvendes i økologisk produktion.
Jacob Arnkvist, Horticoop, fortalte om magnesiumgødningen Prev-Mag, at den kan have en svampe- og insekthæmmende sideeffekt. Gødningen må ikke anvendes i økologisk produktion. Foto: Annemarie Bisgaard.


Magnesium med citron

Horticoops salgskonsulent Jacob Arnkvist fortalte på kursusdagen om en magnesiumgødning, der indeholder citrusolie.

- I flere tilfælde er der observeret en sideeffekt mod svampe og insekter. Indholdet af magnesium er fem procent, og citrusolien virker som spredemiddel, så magnesium let optages. Citrusolien nedbryder svampens membran, så svampen udtørrer. Olien kan også dæmpe angreb af bløde insekter som for eksempel trips, fortalte Jacob Arnkvist.

- Vi har flest erfaringer med Prev-Mag på agurk, tomat og peber i væksthus. Nogle forsøg i agurk viser, at gødningen holder melduggen nede, især på unge blade. Det er vigtigt, at planten tørrer, ellers har gødningen ingen virkning.

Horticoop anbefaler 0,4-0,5 liter pr. 100 liter vand. Prisen er 220 kroner pr. liter – eller omregnet 110 kroner pr. 100 liter klarblanding.

Søren Pagh fra BASF viser på billeder af jordbærplanter, at første behandling med svovl mod meldug skal ske, når bladene på jordbærplanten er meget små.
Søren Pagh fra BASF viser på billeder af jordbærplanter, at første behandling med svovl mod meldug skal ske, når bladene på jordbærplanten er meget små. Foto: Annemarie Bisgaard.


Svovl tidligt på sæsonen


BASF præsenterede produktet Kumulus S, der har svovl som aktivstof. Kumulus S er off label godkendt i jordbær uden sprøjtefrist.

- Bladene skal være meget små, når man begynder med Kumulus om foråret, fordi meldugangrebet starter tidligt. Hvis man kommer i gang rettidigt, er det meget nemmere resten af sæsonen, sagde Søren Pagh og viste et foto af de små sammenklappede blade på en jordbærplante.

- Den optimale temperatur for god virkning af Kumulus er 15-20ºC, og det må gerne være overskyet og en relativ luftfugtighed på 70-90 procent.

Kirsten Starkey, Azelis, t.h., talte på kursusdagen om et tangekstrakt, der kan øge skud- og rodudviklingen og gør, at planterne bedre tåler tørke, højt ledetal eller kulde.
Kirsten R. Starkey, Azelis, t.h., talte på kursusdagen om tangekstraktet Acadian, der kan øge skud- og rodudviklingen og gøre planterne i stand til bedre at tåle tørke, højt ledetal eller kulde. Foto: Annemarie Bisgaard.


Biostimulanter

Kirsten R. Starkey fra Azelis definerede biostimulanter som ”ethvert stof eller mikroorganisme, der gives til planter for at forbedre næringsoptagelsen, plantens evne til at klare stress og forbedre plantekvaliteten”.

- Produktet Acadian er en biostimulant – et tangekstrat, der blandt andet indeholder algesyrer, sukkerstoffer og makro- og mikronæringsstoffer. Produktet kan stimulere rodvækst, øge plantens vækstkraft og hjælpe den gennem stress, sagde Kirsten Starkey og nævnte, at de fleste forsøg er lavet i Californien, hvor det er almindeligt at anvende tangekstrakt.

- Vi har lavet vores egne jordbærforsøg i væksthus med Acadian. Her opnåede vi fem procent merudbytte. Det er den størrelsesorden, vi skal regne med, pointerede Kirsten Starkey og nævnte, at resultatet af hænger af hyppige behandlinger.

I praksis kan midlet ifølge Azelis anvendes både til dypning af planter, bladgødskning og udvandes efter plantning. I substrat anvendes 3,5 ml. pr. liter udvandet hver eller hver anden uge. I jord anvendes 4,5 liter pr. hektar hver anden uge. Acadian koster 70-80 kroner pr. liter.

Nina Jørgensen, Borregaard BioPlant, omtalte tripsrovmider til bekæmpelse af trips i jordbær. ”Det er vigtigt, at der er rent, når man starter. Antallet af overvintrende trips kan blandt andet mindskes ved at fjerne ukrudt”, sagde Nina Jørgensen.
Nina Jørgensen, Borregaard BioPlant, omtalte tripsrovmider til bekæmpelse af trips i jordbær. ”Det er vigtigt, at der er rent, når man starter. Antallet af overvintrende trips kan blandt andet mindskes ved at fjerne ukrudt”, sagde Nina Jørgensen. Foto: Annemarie Bisgaard.


Rovmider mod trips

Ved dyrkning af jordbær i tunnel og væksthus er der risiko for større problemer med trips end på friland. Tripsene er vanskelige at bekæmpe, blandt andet fordi der mangler godkendte midler.

- Tripsrovmider kan bekæmpe trips, hvis de sættes ud forebyggende. Rovmiderne, der leveres i løs vægt eller i poser, opformerer sig i løbet af seks uger. De spiser ikke kun trips, men også spindemider og dværgmider, fortalte Nina Jørgensen, Borregaard BioPlant.

- Sprøjtning mod andre skadedyr midt i sæsonen kan forstyrre tripsprogrammet. Overvej derfor sprøjtning sent efterår eller tidligt forår, inden rovmiderne sættes ud og undgå pyrethroider med langtidsvirkende effekt, sagde Nina Jørgensen.

Erik W. Hansen, BioProduction, har 20 års erfaring med biologisk bekæmpelse. ”I løbet af 10-15 år er der ikke flere pesticider tilbage, så lær at bruge biologisk bekæmpelse nu sammen med pesticiderne”, opfordrede han deltagerne på kursusdagen den 7. marts.
Erik W. Hansen, BioProduction, har 20 års erfaring med biologisk bekæmpelse. ”I løbet af 10-15 år er der ikke flere pesticider tilbage, så lær at bruge biologisk bekæmpelse nu sammen med pesticiderne”, opfordrede han lidt provokerende deltagerne på kursusdagen den 7. marts. Foto: Annemarie Bisgaard.


Rovmider mod dværgmider

Dværgmider er vanskelige at se. De er kun 0,15-0,25 millimeter store og kræver en god lup. De udvikler sig hurtigt – på cirka én uge – når temperaturen er 25ºC eller højere.

- Dværgmider kan bekæmpes med rovmider både på friland, i tunnel og væksthus, men det er vigtigt at starte tidligt – når temperaturen er over 8-10ºC – inden dværgmiderne har fået fat, fortalte Erik W. Hansen, BioProduction, der producerer rovmider i virksomhedens faciliteter i Tappernøje.

- Det er en god ide at benytte en blanding af arterne Amblyseius cucumeris og A. barkeri. På friland er det nødvendigt med to udsætninger med 14 dages mellemrum, mens det normalt er nok med én i væksthus, sagde Erik W. Hansen og understregede, at rovmider er billige i Danmark på grund af stor konkurrence på markedet.

Erik W. Hansen arbejder i disse år på at kunne tilbyde udsætning af nyttedyr både på friland og i væksthus med drone. Det kan reducere udlægningstiden betragteligt.

 


Tagget med Plantebeskyttelse