Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Danske jordbær matcher de aktuelle trends godt, fordi der er gennemsigtighed i produktionen, de er bæredygtigt produceret, og de er friske. Men hvis der skal merværdi ind i produktionen, skal de have et løft, ifølge Gasa Odenses adm. direktør Jens Nannerup. (Foto: Annemarie Bisgaard)

Danske jordbær skal have et løft

Øget kvalitet, bedre holdbarhed og mere økologi skal være med til at skabe merværdi i den fremtidige jordbærproduktion.

På Jordbærkonferencen i Brædstrup fortalte adm. direktør Jens Nannerup, Gasa Odense, i et interessant indlæg om afsætning af jordbær og hvor markedet bevæger sig hen.

- Markedet for jordbær bevæger sig samme vej som resten af frugt- og grøntmarkedet. Det betyder, at forbrugerne vil have gennemsigtighed, ren mad med færre sprøjterester, god fødevaresikkerhed og klar oprindelse, fortalte Jens Nannerup, der har været direktør i den fynske virksomhed i godt fire år.

Adm. direktør Jens Nannerup, Gasa Odense, fortalte på Jordbærkonferencen om markedet for jordbær, og hvor det bevæger sig hen de kommende år.
Adm. direktør Jens Nannerup, Gasa Odense, fortalte på Jordbærkonferencen om markedet for jordbær, og hvor det bevæger sig hen de kommende år. Foto: Annemarie Bisgaard.


Flere små portioner og mere udespisning


- Forbrugerne efterspørger bæredygtige fødevarer. Ikke alle danske varianter af frugt og grønt findes i en økologisk version. Det stiller forbrugerne over for et dilemma: Skal de vælge danske, konventionelle varer eller udenlandske økologiske? Det gælder også jordbær.

- Trenden går også i retning af ’snacking’, hvor forbrugerne spiser mindre portioner noget oftere, og også i retning af flere måltider på udebane. Faktisk er ’udespisning’ på restauranter, kantiner og institutioner steget 35 procent siden 2010.

- Endelig går forbrugerne efter friskhed, emballagefrit og mindre enheder. 1,6 mio. voksne danskere er enlige og foretrækker små portioner, sagde Gasa-Odense direktøren, der har præsteret både top- og bundlinjevækst siden han satte sig i direktørstolen i 2013.


Lokale danske fødevarer

49 procent af danskerne interesserer sig for, hvor madvarerne kommer fra, mens 14 procent slet ikke interesserer sig for emnet. Det viser tal fra Madkulturen.

Grønsager og kartofler er den varekategori, hvor danskerne køber fleste lokale varer. En undersøgelse viser, at 42 procent af forbrugerne har købt lokale grønsager og kartofler inden for de sidste tre måneder. På andenpladsen kommer æg og på tredjepladsen kommer frugt og bær.

Forbrugerne er villige til at betale cirka 15 procent mere, når fødevaren er lokal, fordi de opfatter varen som værende af en højere kulinarisk kvalitet, den er produceret mere etisk, og den er mærket med tydelig oprindelse.

Den hyppigste årsag til, at forbrugerne køber økologisk frugt og grønt er for at undgå pesticidrester.
Den hyppigste årsag til, at forbrugerne køber økologisk frugt og grønt er for at undgå pesticidrester. Foto: Annemarie Bisgaard.


Økologi er tidens ånd

- Økologi er et svar på tidens trend. Flere og flere forbrugere går målbevidst efter økologimærket, det ses af den kraftige vækst i salget af øko-frugt og -grønt. Grønsager er den fødevaregruppe, som flest forbrugere vælger at købe økologisk, sagde Jens Nannerup.

- Den hyppigste årsag til at købe økologi er, at forbrugerne vil undgå sprøjterester, og for to tredjedele af forbrugerne har det stor betydning, at de økologiske varer er produceret i Danmark.

Økologisk frugt og grønt udgør 29 procent af den samlede økologiske omsætning i dagligvarehandlen ifølge et markedsnotat fra 2017.


Synlig friskhed og smag

For at sælge flest mulig jordbær er det vigtigt at sætte sig i både butikkernes og forbrugernes sted. Butikkerne vil holde svindet lavt, og forbrugerne, der køber med øjnene, vil have pæne og friske varer.

- Det kan I imødekomme ved at vælge sorter med høj holdbarhed, overdække produktionen, køle bærrene, sørge for kortest mulig tid fra plukning til butik og ved at skabe større forudsigelighed og stabilitet med hensyn til mængder, sagde Jens Nannerup og fortsatte:

- I jagten på holdbarhed skal I sikre, at forbrugerne fortsat oplever, at danske bær smager bedre. Så er der penge i at udbygge præferencen for dansk. Der et stort potentiale for udvikling af bær de kommende år, fordi bærforbruget er stigende. Det kan f.eks. være som snacks eller convenience.