Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
40 deltagere lyttede til de mange indlæg, der var målrettet økologiske avlere af kernefrugt. Både nye og erfarne avlere samt forskere, forsøgsmedarbejdere og forskere var med på temadagen om økologisk æble- og pæredyrkning. (Foto: Annemarie Bisgaard)

Velbesøgt øko-temadag om æbler og pærer

Et spækket og spændende program lokkede 40 deltagere til GartneriRådgivningens temadag om økologisk æble- og pæredyrkning.

Ikke mindre end 12 vidt forskellige og meget spændende indlæg blev præsenteret i mødelokalet på Hvidkærvej i Odense, da GartneriRådgivningen havde inviteret til temadag om økologisk æble- og pæredyrkning den 13. januar.

Konsulent Hanne Lindhard havde planlagt programmet og styrede dagens forløb med sikker hånd. Indlæggene kom fra forskere fra både Aarhus Universitet og Københavns Universitet samt konsulenter fra Seges, Økologisk Landsforening og GartneriRådgivningen.

Her et kort uddrag af nogle af indlæggene. 


Konsulent Hanne Lindhard, GartneriRådgivningen, var tovholder på temadagen om økologisk æble- og pæredyrkning. Desuden fortalte Hanne Lindhard selv om økonomi i økologisk æbledyrkning og om nyt fra ind- og udland, blandt andet om søjleæbler og om kaolin mod æblebladhvepse.  Foto: Annemarie Bisgaard.


Boxer-sagen er stadig varm

Et af dagens varme emner var et indlæg om baggrundsforurening med aktivstoffet prosulfocarb – der findes i ukrudtsmidlet Boxer – der anvendes i vintersæd om efteråret. Der er fundet rester af Boxer i kernefrugt siden 2007: Flest i 2013, hvor der var 12 fund ud af 17 prøver.

Landskonsulent Jens Erik Jensen, Seges, har beskæftiget sig med den alvorlige sag, der enten skyldes afdrift fra nabomarker eller kommer fra nedslag med regnvand. I 2015 var der et enkelt fund i pærer fra en plantage på Lolland.

- Prosulfocarb er det pesticid, der findes i størst mængde i regnvand. På en målestation i Sepstrup Sande i Midtjylland udgør prosulfocarb 64 procent af den årlige pesticid-deposition, og på en tilsvarende målestation ved Risø er tallet 80 procent, fortalte Jens Erik Jensen og fastslog, at han har arbejdet intenst med sagen i flere år og været med i udarbejdelsen af en handlingsplan.

- Men vi må også konstatere, at selv om mange landmænd kender problemet, så er der stadig lang vej, før alle landmænd – 100 procent – handler korrekt. Det er en udfordring at nå alle landmænd, sagde Jens Erik Jensen og henviste blandt andet til, at sprøjtetidspunkt skal være korrekt og der skal anvendes dyser, der giver store dråber.


Landskonsulent Jens Erik Jensen, Seges, fortsætter den intensive indsats med information om korrekt brug af ukrudtsmidlet Boxer overfor landmænd, så afdrift til eksempelvis frugtplantager undgås. I øvrigt afventer han spændt resultatet af et kommende samråd om emnet i Folketinget. Foto: Annemarie Bisgaard.


Basisstoffer – gamle husråd

Basisstoffer er et nyere begreb indenfor plantebeskyttelsesmidler. Basisstoffer er en ny kategori af aktivstoffer, der primært ikke må anvendes til plantebeskyttelse, og basisstoffer må heller ikke markedsføres som plantebeskyttelsesmidler.

- Da basisstoffer ikke må markedsføres, er de uinteressante for kemikaliefirmaerne. Derfor kommer ansøgninger typisk fra avlerorganisationer, påpegede Henrik Brødsgaard, Miljøstyrelsen, i sit indlæg, hvor han forklarede, hvordan basisstoffer bliver godkendt og hvilke stoffer, der allerede er på listen.

- På nuværende tidspunkt er der godkendt ni basisstoffer, det seneste er natriumbikarbonat, også kaldet natron, hvor ansøgningen er udarbejdet og finansieret af Miljøstyrelsen.

Henrik Brødsgaard understregede, at al anvendelse af basisstoffer er for egen risiko, ligesom der ikke er nogen dokumentation for effektiviteten. Han opfordrede til, at et basisstof altid afprøves på få planter, før hele afgrøden behandles.


Henrik Brødsgaard, Miljøstyrelsen, fortalte, at basisstoffer kun må bruges af økologiske avlere, hvis de kommer på Økologiforordningens Bilag II. Der arbejdes på, at basisstofferne kommer med på dette bilag. Foto: Annemarie Bisgaard.


Mobil grøngødning virker

Mobil grøngødning er grøngødning, der dyrkes ét sted, og høstes og anvendes som gødning et andet sted. Det kan være et godt alternativ til ikke-økologisk husdyrgødning.

- I forsøg med porre har vi i Årslev vist, at grøngødning virker. Vi opnåede nemlig samme udbytteniveau i porrerne ved at tilføre frisk grønmasse af lucerne som ved tilførsel af husdyrgødning i form af hønsegødning, fortalte seniorforsker Jørn Nygaard Sørensen og tilføjede, at der ligeledes har været gode resultater med grønpiller til hvidkål.

- I frugtplantager kan man forestille sig, at I anvender banerne mellem rækkerne til dyrkning af grøngødning. Hvis gødningen skal gives tidligt på året, kan man eventuelt lave ensilage om efteråret, så man har noget at tilføre rækkerne allerede i april, foreslog Jørn Nygaard Sørensen.


Seniorforsker Jørn Nygaard Sørensen arbejder til dagligt med konventionelle og økologiske grønsagsforsøg på AU Aarslev. På temadagen fortalte han frugtavlere om brug af mobil grøngødning. Foto: Annemarie Bisgaard.


Naturlige fjender af skadedyr i æble

På tværs af alle produktionssystemer kan vi meget generelt sige, at der er 30 procent mere diversitet af plante- og dyreliv i økologiks produktion, fortalte Lene Sigsgaard, Københavns Universitet og påpegede, at fraværet af pesticider gavner naturlige fjender og bier.

- Bare lugten af naturlige fjender kan få skadedyr til at forsvinde. De sanser åbenbart, at der er fare på færde. For eksempel kan rovmiders tilstedeværelse resultere i, at spindemiderne lægger færre æg, sagde Lene Sigsgaard og fastslog, at jo flere arter af naturlige fjender, der er, jo bedre.

- Flere arter kan supplere hinanden ved for eksempel at angribe forskellige stadier af skadedyr eller ved at være aktive på forskellige tidspunkter af året.

Blomsterstriber i plantagen er en god måde at øge biodiversiteten på. Det er med til at reducere skader på frugten. Virkningen af blomsterstriber er bedst, når de anlægges tæt på frugten – altså helst i hver række.


Lene Sigsgaard, Københavns Universitet, er i gang med nye undersøgelser af blomsterstriber med fokus på rød æblebladlus. Blomsterstriberne består af hjemmehørende flerårige plantearter, der kan tåle trafik og tåle at blive slået. Foto: Annemarie Bisgaard.


Vanding mod skurv

Maren Korsgaard fortalte om forsøg i fem plantager med vanding mod skurv. Ideen med at vande på de gamle blade på jorden om foråret er at snyde ascosporerne til at tro, at de har gode muligheder for at inficere.

- Den bedste resultat blev en effekt på 74 procent i Poul Rytters plantage. I de andre fire plantager virkede strategien desværre ikke, konkluderede Maren Korsgaard.

- Stratgien er at vande ved udsigt til mindst 24 timers tørvejr og en luftfugtighed under 85 procent RH – og derefter skal der være udsigt til nedbør. Samtidig skal der helst være mindst fem procent modne sporer, forklarede Maren Korsgaard og fortsatte:

- Vandingen skal helst foregår mellem klokken 7 og klokken 9 om morgenen – to gange med en times mellemrum, og der skal vandes med mindst 1,4 millimeter pr. vanding – det vil sige minimum 2,8 millimeter.


Æblets øjeplet – tidligere Topaz-plet

Svampesygdommen æblets øjeplet er en nyere sygdom i Danmark. Den blev døbt i 2013 og hed tidligere Topaz-plet. Sygdommen forårsages af svampen Elsinoe pyri, der angriber æble og pære – både blade og frugter. Pletterne på frugter og blade har en sølvgrå midte, deraf navnet.

Maren Korsgaard har registreret svampens tilstedeværelse i en række plantager og kunne på den baggrund fortælle, at sorter som Cox’ Orange, Jonagored , Ingrid Marie, Rubinola og Topaz er dem, der angribes mest, mens Mutzu, Alkmene, Discovery, Filippa m.fl angribes mindst.

- Æblets øjeplet tåler ikke svovl, så hvis man sprøjter med svovl, ser man slet ikke sygdommen, fortalte Maren Korsgaard og nævnte, at sygdommen også reagerer på beskæring.- Hvis træet er i god vækst, bliver der færre problemer med æblets øjeplet.


Maren Korsgaard, nr. 2 fra venstre, arbejder både som akademisk medarbejder ved KU og som konsulent i Gefion. Hun fortalte på temadagen om strategisk vanding mod skurv og om status på sygdommen æblets øjeplet. Foto: Annemarie Bisgaard.


Markiser over æbletræer

Marianne Bertelsen, AU Aarslev, havde tre indlæg på den økologiske temadag. Hun fortalte om varmtvandsbehandling, sprinklersprøjtning og markiser over kernefrugt.

- Tre års resultater med markiser viser, at der kan være fornuftig økonomi i at sætte markiser op over økologiske æbletræer og undlade sprøjtning. Markiser koster cirka 300.000 kroner pr. hektar, og det springende punkt er markisernes holdbarhed, fortalte Marianne Bertelsen.

Senere på dagen viste konsulent Hanne Lindhard nogle økonomiske beregninger, hvor markiserne helst skal holde i otte år for, at økonomien balancerer ved en afregningspris på ni kroner pr. kilo æbler.


Seniorforsker Marianne Bertelsen, AU Aarslev, er i gang med nye forsøg med markiser over pæresorten Clara Frijs. Det er en ny type markiser med flapper i den armerede plast, fordi det belaster systemet mindre i blæsevejr. Foto: Annemarie Bisgaard.


Seniorforsker Klaus Paaske, AU Flakkebjerg, fortalte om forsøg med læsket kalk mod frugttrækræft om med natriumbikarbonat mod skurv. Læsket kalk sælges under mange forskellige navne, og der er knyttet betingelser til læsket kalk for, at det må bruges som basisstof. Foto: Annemarie Bisgaard.