Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Masser af Clara Frijs pærer er klar til at komme ud i butikkerne. Nyhøstede, knasende, søde og saftige – den bedste danske pære. (Foto: Annemarie Bisgaard)

Så er de her - nye danske Clara Frijs

Høsten af Clara Frijs pærer er i fuld gang. Klar til at blive spist enten som de er eller i salater og kager.

Et af årets højdepunkter i den danske frugtsæson er, når Clara Frijs pærerne er klar. Lige nu bliver der høstet Clara Frijs pærer i plantagerne, og de er også at finde i butikkerne.

Clara Frijs er en gammel dansk sort med en spisekvalitet, der overgår alle andre sorter.

Frugten er meget lækker med en frisk, let krydret mild, sød-syrlig smag. Og så har Clara Frijs en flot grøn, glat og tynd skal.

Hos Orskov Foods i Oure er 40 medarbejdere gang med at høste Clara Friis pærer i disse dage. Når ’frugttoget’ er fyldt, bliver pærerne pakket og sendt af sted til butikkerne.
Hos Orskov Foods i Oure er 40 medarbejdere gang med at høste Clara Friis pærer i disse dage. Når ’frugttoget’ er fyldt, bliver pærerne pakket og sendt af sted til butikkerne. Foto: Annemarie Bisgaard.


De er klar nu


Hos Orskov Foods i Oure er der travlt med høsten af Clara Frijs i denne uge. Der er otte hektar med Clara Frijs, og 40 mand er i gang med at høste omkring 300 ton.

- Frugten har en optimal modenhed lige nu. De er simpelthen klar, så vi høster alle Clara Frijs pærerne på fem dage, fortæller driftsleder Ole Andersen og nævner, at der blev plantet to hektar med Clara Frijs i foråret, så næste år skal der høstes på 10 hektar af den populære pæresort.

Efter pakning er pærerne klar til at komme i butikkerne. Men de fleste Clara Frijs hos Orskov Foods lægges i ULO-kølerum og bliver solgt løbende gennem efterårsmånederne frem til 1. december.

Pærerne er rigtig flotte i år. De har en god størrelse, flest på 60-65 millimeter, der er den foretrukne størrelse. Forbrugerne har noget at glæde sig til.