Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Æblemoden skifter. I løbet af en årrække har æblerne skiftet farve fra grøn til rød, størrelsen fra stor til lille og smagen fra syrlig til sød, fortalte Maren Korsgaard ved Åbent Hus arrangement på AU Årslev. (Foto: Annemarie Bisgaard)

Økologiske frugtavleres favoritsorter

Mange økologiske frugtavlere har erfaringer med nogle af de mindre kendte æble- og pæresorter. Noget af deres viden er samlet i et projekt.

30 danske, økologiske frugtavlere har delt deres erfaringer med egne æble- og pæresorter i et projekt om robuste sorter til økologisk dyrkning.

Maren Korsgaard, der både er konsulent og akademisk medarbejder, har været med i projektet sammen med Hanne Lindhard, Birgitte Pedersen og Marianne Bertelsen. De har spurgt avlerne om deres erfaringer.

Ved et Åbent Hus arrangement i Årslev den 6. december gav Maren Korsgaard et koncentrat af nogle af sorternes egenskaber.

Rød Topaz er en af de æblesorter, som økologiske frugtavlere er tilfredse med og gerne vil genplante. Her i en udgave, der er sprøjtet med nogle af de økologisk tilladte midler mod svampe og skadedyr.
Rød Topaz er en af de æblesorter, som økologiske frugtavlere er tilfredse med og gerne vil genplante. Her i en udgave, der er sprøjtet med nogle af de økologisk tilladte midler mod svampe og skadedyr. Foto: Annemarie Bisgaard.


Sorter til genplantning


- De mest populære æblesorter hos de økologiske avlere er Discovery, Rød Aroma, Holsteiner Cox og Topaz. Rød Topaz er en af de sorter, som frugtavlerne nævner, at de vil plante igen, også selv om den er følsom for svampesygdommen øjeplet, sagde Maren Korsgaard til de godt 50 fremmødte.

- Andre sorter, som nogle af frugtavlerne nævner til genplantning, er Aroma, Fillippa og den gamle sort Guldborg. En sort som Pinova er til gengæld ikke aktuel, fordi den let får sodplet og skurv, fortalte Maren Korsgaard og understregede, at nogle af erfaringerne kun er baseret på få frugtavlere.

Blandt pærerne nævner frugtavlerne sorter som Pernille Kallehave, Anna og Concorde, der kan være af interesse for genplantning.

- Nogle af de mere upopulære æblesorter i plantagerne er Ahrista, Rubinola og Elshof: Ahrista, fordi den nemt får skrub, og fordi smag og kvalitet ikke er i top. Rubinola, fordi den er følsom for øjeplet – men den smager godt. Elshof, fordi den er følsom for skurv og er vekselbærende.

Der er en stigende interesse for at dyrke nogle af de gamle frugtsorter. I kurven er for eksempel Sønderskov, Coulon, Vallekilde, Hørve Reinet, Bismarch, Bodil Neergaard og Pederstrup.
Der er en stigende interesse for at dyrke nogle af de gamle frugtsorter. I kurven er for eksempel Sønderskov, Coulon, Vallekilde, Hørve Reinet, Bismarch, Bodil Neergaard og Pederstrup. Foto: Annemarie Bisgaard.


Æblesorter til most

Der bliver brugt større og større mængder af æbler i industrien, mest til æblemost. Æblemosten bliver meget forskellig både i udseende og smag afhængig af sorten.

- En eksempel på en sort, der er rigtig god til most, er Holsteiner Cox. Der er meget aromatisk og indeholder passende mængder syre og sukker, sagde Maren Korsgaard, der også nævnte sorter som Pigeon, Ingrid Marie og Dronning Louise som sorter, der giver en aromatisk most.

- Nogle af de gamle æblesorter kan være en overvejelse værd til most. Eksempelvis kan en sort som Rød Ananas, der smager sødsyrligt og har en kraftig mandelaroma, være noget særligt til mostproduktion.

- Tag også et kig på nogle af de gamle danske æblesorter, hvis I skal prøve nye spiseæbler af. En sort som Dronning Louise smager dejligt, men har desværre sit udseende i mod sig. Lundbytorp er også et godt spiseæble, der kan give et stabilt udbytte, og Høve Reinet er et godt syrligt madæble.


Fonden for Økologisk Landbrug og Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget har ydet tilskud til projektet ’Robuste sorter af æbler og pærer til økologisk dyrkning’.

 

PROJEKTET ER STØTTET AF