Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Konsulent Hanne Lindhard fortæller om økologisk dyrkning af solbærsorten Narve Viking, der har stået på det økologiske forsøgsareal i Årslev siden 2010. Der er holdt mekanisk rent under buskene med tre forskellige redskaber. (Foto: Annemarie Bisgaard)

Øko-solbæravlere på inspirationstur i Årslev

En håndfuld øko-buskfrugtavlere holdt i tirsdags erfamøde i Årslev for at se forsøgene med buskfrugt.

De økologiske buskfrugtavlere besøgte værkstedsarealet med økologisk frugt og bær på Forskningscenter Årslev. Arealet bliver dyrket efter de økologiske principper, men det er ikke økologisk certificeret.

Avlerne så blandt andet på solbærsorterne Narve Viking og Ben Hope plantet i 2010.

Årslevs økologisk dyrkede solbær af Narve Viking, der har søde, velsmagende bær, er meget flotte i år. Buskene er noget angrebet af skivesvamp. Narve Viking kan høstes sent og er ikke slem til at drysse.
Årslevs økologisk dyrkede solbær af Narve Viking, der har søde, velsmagende bær, er meget flotte i år. Buskene er noget angrebet af skivesvamp. Narve Viking kan høstes sent og er ikke slem til at drysse. Foto: Annemarie Bisgaard.


Narve Viking til økologisk dyrkning

- Narve Viking er generelt en sund sort med god vækst, og derfor anbefaler vi den til økologisk dyrkning. Buskene er nemme at passe, og skal for eksempel ikke sideklippes særlig meget, fortalte konsulenterne Hanne Lindhard og Gitte Hallengreen, der stod for erfagruppens møde i Årslev.

- Skivesvamp er hård ved Narve Viking i år, selv om buskene er behandlet fem gange med svovl. Det har ikke haft nok effekt på denne svampesygdom, sagde Hanne Lindhard og nævnte, at man forventer at søge dispensation til Armicarb, der indeholder kaliumhydrogencarbonat.

- Narve Viking har også den fordel, at den ikke er slem til at drysse med bær, så sorten kan høstes sent, det vil sige efter Ben Hope, fortalte forsøgsmedarbejder Stig Sørensen, der forventer, at sorten giver omkring seks ton pr. hektar i år.


I den skotske sort Ben Hope, der er robust over for knopgalmider, er der også flotte bær i år. Udbyttet forventes at blive omkring seks ton pr. hektar. Sorten bliver høstet i uge 31 på Forskningscenter Årslev.
I den skotske sort Ben Hope, der er robust over for knopgalmider, er der også flotte bær i år. Sorten er høstet den 28. juli og gav et udbytte på 5,7 ton pr. hektar. Foto: Annemarie Bisgaard.


Ukrudtsbekæmpelse med forskellige maskiner

Årslevs økologiske areal med buskfrugt holdes rent ved at køre med flere forskellige redskaber. Det står forsøgsmedarbejder Stig Sørensen, der er maskinekspert, for. Han holder markerne særdeles flotte og rene.

- Først og fremmest skal ukrudt tages, mens det er småt, og når vejret er til det. Hvis man gør det, er det langt nemmere at holde buskene rene, når de bliver store, sagde Stig Sørensen, der starter med at bruge en sidetallerkenharve. Den skader ikke rødderne og lægger lidt jord ind i buskrækken.

- Dernæst bruger jeg en rotorharve fra italienske Rinieri, der er god til at findele græstotter. Og det tredje redskab er Tournesol fræser fra det franske firma Pellenc. Den kan også lægge jord ind over småt ukrudt, og den er skånsom ved rødderne, forklarede Stig Sørensen.

- Endelig bruger vi hakkejernet efter jordbehandling med maskine. Et par håndhakninger om året gør underværker.

Sidetallerkenharven bliver af forsøgsmedarbejder Stig Sørensen karakteriseret som det mest uundværlige redskab i bekæmpelsen af ukrudt i buskfrugt.
Sidetallerkenharven bliver af forsøgsmedarbejder Stig Sørensen karakteriseret som det mest uundværlige redskab i bekæmpelsen af ukrudt i buskfrugt. Foto: Annemarie Bisgaard.

Den italienske ukrudtsfræser anvendes også på det økologiske forsøgsareal i Årslev Det er en fleksibel maskine, hvor fræserhovedet hurtigt kan udskiftes med andre renseenheder.
Den italienske ukrudtsfræser anvendes også på det økologiske forsøgsareal i Årslev Det er en fleksibel maskine, hvor fræserhovedet hurtigt kan udskiftes med andre renseenheder. Foto: Annemarie Bisgaard.


Den franske Tournesol er skånsom ved buskfrugtens rødder og kan lægge lidt jord ind over småt ukrudt i rækken.
Den franske Tournesol er skånsom ved buskfrugtens rødder og kan lægge lidt jord ind over småt ukrudt i rækken. Foto: Annemarie Bisgaard.


Areal med prøvesorter

På det økologiske værkstedsareal er der også et sortsforsøg plantet i 2010 bestående af små parceller med 16 forskellige sorter – tre af hver sort. Planterne blev vandet de første par år.

De bedst ydende sorter i forsøget har været den tidlige sort Zusha, Ben Hope, Ben Klibreck og et par skotske nummersorter. I forsøget, der er et samarbejdsprojekt med GartneriRådgivningen, indgår syv skotske nummersorter samt Zusha, Ben Lomond, Ben Alder, Ben Hope, Ben Gairn, Ben Klibreck, Ben Vane, Ben Finlay og Intercontinental.

Et helt nyt forsøg med solbærsorter er plantet i juni på det økologiske værkstedsareal. Her er seks nummersorter samt Ben Lomond, Ben Hope og Ben Lair under etablering med drypvanding på arealet.


Erfagruppen kigger på solbærsorten Zusha, der lider af manganmangel. I økologisk produktion er det tilladt at gødske med visse næringsstoffer, men det kræver en konsulenterklæring om, at der er konstateret manganmangel, oplyste konsulent Hanne Lindhard (i den røde bluse).
Erfagruppen kigger på solbærsorten Zusha, der lider af manganmangel. I økologisk produktion er det tilladt at gødske med visse næringsstoffer, men det kræver en konsulenterklæring om, at der er konstateret manganmangel, oplyste konsulent Hanne Lindhard (i den røde bluse). Foto: Annemarie Bisgaard.

Et nyt areal med solbærsorter til økologisk dyrkning er plantet i juni 2016 på det økologiske værkstedsareal i Årslev. Her er seks nummersorter samt Ben Lomond, Ben Hope og Ben Lair plantet med seks buske pr. parcel.
Et nyt areal med solbærsorter til økologisk dyrkning er plantet i juni 2016 på det økologiske værkstedsareal i Årslev. Her er seks nummersorter samt Ben Lomond, Ben Hope og Ben Lair plantet med seks buske pr. parcel. Foto: Annemarie Bisgaard.



Ribs i lange klaser


På det økologiske værkstedsareal har der tidligere været et sortsforsøg med ribs. Forsøget er afsluttet, og et par sorter er udvalgt som egnet til økologisk dyrkning. Det er Red Poll og Augustus. 

Ribssorten Red Poll er en engelsk sort forædlet med henblik på lange klaser til håndplukning til frisk konsum. Sorten kan også høstes med maskine. Red Poll har et højt syreindhold – højere ned Rondom.
Ribssorten Red Poll er en engelsk sort forædlet med henblik på lange klaser til håndplukning til frisk konsum. Sorten kan også høstes med maskine. Red Poll har et højt syreindhold – højere end Rondom. Foto: Annemarie Bisgaard.


Mobil grøngødskning

Gødning er en af de helt store udfordringer i økologisk planteproduktion. I Årslev bliver der i øjeblikket lavet forsøg med mobil grøngødning til porrer.

- Ved mobil grøngødskning kan man høste for eksempel kløvergræs eller lucerne flere gange om året og flytte afklippet til en anden mark eller et andet bed. Det er muligt at høste op til 500 kilo kvælstof pr. hektar om året, fortalte seniorforsker Jørn Nygaard Sørensen, der blandt andet undersøger betydningen af indarbejdning af grøngødningen i jorden.

Det største indhold af kvælstof får man ved at høste grøngødningen hyppigt, for eksempel hver tredje uge frem for hver sjette. Det er også nemmere at omsætte plantematerialet, hvis det ikke er for gammelt.

I forsøget med mobil grøngødning prøver Jørn Nygaard Sørensen i år at tilføre porrerne forskellige typer af grøngødning på forskellige tidspunkter i porrernes liv.

Seniorforsker Jørn Nygaard Sørensen, med ryggen til, fortæller de økologiske buskfrugtavlere om grøngødskning af porrer. Det er endnu for tidligt at sige noget om virkningen. Forsøget inspirerede buskfrugtavlerne til at overveje, om de kan anvende metoden i deres plantager.
Seniorforsker Jørn Nygaard Sørensen, med ryggen til, fortæller de økologiske buskfrugtavlere om grøngødskning af porrer. Det er endnu for tidligt at sige noget om virkningen. Forsøget inspirerede buskfrugtavlerne til at overveje, om de kan anvende metoden i deres plantager. Foto: Annemarie Bisgaard.

PROJEKTET ER STØTTET AF