Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Konsulent Gitte Hallengreen, GartneriRådgivningen, bagerst, viser de mange nye arter og sorter af bær, der er plantet i Årslev, til en håndfuld interesserede økologiske buskfrugtavlere. Her er det en række buske med saskatoon, også kendt som bærmispel eller Amelanchier. (Foto: Annemarie Bisgaard)

Nye bærkulturer til maskinhøst

Den danske produktion af industribær er hårdt trængt. Derfor skal et nyt projekt belyse, om der er mere fremtid i andre bærarter og -sorter.

Solbær har mildest talt ikke været en eftertragtet bærkultur de senere år på grund af meget lave afregningspriser – langt under produktionsprisen.

Det har fået forskere og konsulenter til at tænke i nye baner: Findes der andre bærkulturer, hvor man kan anvende det samme udstyr og de samme maskiner, som man gør i solbær, ribs og stikkelsbær?

Resultatet er en ny afprøvning med en række nye arter og sorter af bær, der er plantet på to lokaliteter, dels hos frugtavler Thomas Jensen i Slagelse, dels på Forskningscenter Årslev.

Konsulent Gitte Hallengreen, GartneriRådgivningen, fortæller om dyrkning af ny bærarter til maskinhøst efter en studietur til Canada, hvor blandt andet hascap på kort tid er blevet meget populær.
Konsulent Gitte Hallengreen, GartneriRådgivningen, fortæller om dyrkning af ny bærarter til maskinhøst efter en studietur til Canada, hvor blandt andet hascap på kort tid er blevet meget populær. Foto: Annemarie Bisgaard.


20 sorter fordelt på 10 arter


Sidst i juli kiggede en håndfuld økologiske buskfrugtavlere på det nyplantede areal med nye bærarter i Årslev for at få den allerførste inspiration til, om de nye kulturer har interesse til økologi.

De udplantede kulturer i Årslev er:

  • Bærmispel (2 sorter) - også kendt som saskatoon. Slægtsnavnet er Amelancier.
  • Gojibær (1 sort) – også kaldet bukketorn. Det latinske navn er Lysium barbariu.
  • Hascap (2 sorter) – også kendt som majbær, blåfrugtet gedeblad og honningbær. Det latinske navn er Lonicera caerulea.
  • Sølvblad (5 sorter) – også kaldet goumibær. Det latinske navn er Eleagnus multiflora.
  • Kirsebærkornel (2 sorter) – det latinske navn er Cornus mas.
  • Hvide ribs (2 sorter).
  • Grønne solbær (1 sort).
  • Stikkelsbær (3 sorter).
  • Buskkirsebær (1 sort).
  • Blåbær (1 sort).

 
Canada er godt i gang

I Canada er avlerne i gang med dyrkning af kirsebær med buskformet vækst – det vil sige, at de kan høstes med de samme maskiner som buskfrugt.

- Hascap er også blevet et meget populært bær i Canada, hvor der næsten ikke kan produceres nok til det hjemlige forbrug. Der er mange forskellige sorter med vidt forskellige størrelser og smag. Fra uspiselig til velsmagende.

- Avlerne planter typisk tre-fem hektar med hascap, og de starter med at håndplukke bærrene. Afregningsprisen ligger på 80-100 kroner pr. kilo, fortalte Gitte Hallengreen, GartneriRådgivningen, der i juli var på studietur til Canada for blandt andet at høre om hascap.

Hascap er navnet på en art af Lonicera. Det er en sibirisk busk fra kaprifoliefamilien. Bærrene minder lidt om blåbær, men er lidt mere syrlige. Buskene trives på næsten alle jordtyper. I Årslev er plantet to sorter: Tundra og Kamtschatica.
Hascap er navnet på en art af Lonicera. Det er en sibirisk busk fra kaprifoliefamilien. Bærrene minder lidt om blåbær, men er lidt mere syrlige. Buskene trives på næsten alle jordtyper. I Årslev er plantet to sorter: Tundra og Kamtschatica. Foto: Annemarie Bisgaard.


Fakta

Plantningerne med nye arter og sorter er en del af projektet Danbær, der består af fire delprojekter:

  • Grøngødskning af økologiske solbær.
  • Nye bærarter og -sorter til maskinhøst
  • Kirsebær tætplantning.
  • Nye produkter af bær.

Arealet med nye arter og sorter af bær i Årslev er plantet i juni 2016.
Arealet med nye arter og sorter af bær i Årslev er plantet i juni 2016. Foto: Annemarie Bisgaard.

PROJEKTET ER STØTTET AF

PROJEKTET ER STØTTET AF