Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
En æblebladhveps fanget på fersk gerning af en grøn edderkop af slægten Araniella. Hør mere om nyttedyr og blomsterstriber på en temaeftermiddag. (Foto: Maren Korsgaard)

Naturlig bekæmpelse i økologiske æbler

Blomsterstriber, nyttedyr og biodiversitet er hotte emner i øko-frugtplantager. Emnerne tages op på en temaeftermiddag i august.

Kan blomsterstriber mellem trærækkerne i økologiske frugtplantager afhjælpe problemet med skadedyr?

Det undersøges i projektet ProtecFruit, hvor forskerne har etableret to typer af blomsterstriber, dels smalle striber midt i græsbanerne, dels brede og høje blomsterstriber, som erstatter trærækker.

Tanken er, at biodiversiteten giver nyttedyrene gode vilkår, så blomsterstriber afhjælper problemerne med skadedyr.


Temaeftermiddag

Der er god lejlighed til at høre og se mere om resultaterne fra projekterne ProtecFruit og EcoOrchard ved en temaeftermiddag den 17. august 2016.

På temaeftermiddagen fortæller lektor Lene Sigsgaard, KU, om de naturlige fjender af bladlus og æbleviklere, og hvilken gavn nyttedyrene gør. Lene Sigsgaard demonstrerer fire teknikker til at finde nyttedyr i træerne.

Maren Korsgaard, KU, fremviser forsøg med forebyggelse af æbleskurv med strategisk vanding, der går ud på at vande i tørre perioder dagen før regn i skurvens primære smitteperiode fra april til juni. Strategisk vanding kan reducere udslyngning af skurvens ascosporer, når det faktisk regner.

Desuden beskriver Maren Korsgaard metoder til forebyggelse af øvrige sygdomme og skadedyr i økologiske æbler.


Velkommen til Pometet 17. august

Temaeftermiddagen finder sted i Pometet, Agrovej 1, 2630 Taastrup den 17. august kl. 14.00-16.30. Alle er velkomne og deltagelse er gratis. Tilmelding ikke nødvendig.

Læs programmet for temaeftermiddagen her.


Fakta

  • EcoOrchard finansieres af CORE Oric Plus, i Danmark støttet af GUDP.
  • ProtecFruit står for beskyttet produktion af økologiske æbler og pærer. Projektet, der kører fra 1. januar 2014 til 31. december 2017, støttes af GUDP og er en del af Organic RDD-2 programmet, som koordineres af ICROFS.

PROJEKTET ER STØTTET AF