Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Arrangørerne bag Jordbærkonferencen ved indgang en til lokalet med 29 udstillende firmaer. Fra venstre: bærkonsulent Torkild T. Todsen, bærkonsulent Bodil Damgaard Pedersen, konsulent Nauja L. Jensen, GartneriRådgivningen, jordbæravler Claus Hunsballe, der er formand for Jordbær/Hindbær klubben og konsulent Ole H. Scharff, GartneriRådgivningen. (Foto: Annemarie Bisgaard)

Bliv klogere på Jordbærkonference

Jordbærkonferencen byder igen i år på et omfattende og spændende program, som 100 deltagere er med til i disse dage.

Jordbærkonferencen 2016 kører som smurt tirsdag og onsdag i denne uge. Arrangørerne har igen i år lagt sig i selen for at lave et bredt program med talere fra ind- og udland og emner fra dræbersnegle til hollandsk plantekvalitet. Desuden er der afsat god tid til, at deltagerne også kan besøge udstillerne og snakke med kolleger.

- Det er anden gang, at to temadage slås sammen til en konference, og derfor er det dejligt, at både avlere og firmaer igen i år bakker talstærkt op om arrangementet, siger konsulent Ole H. Scharff, GartneriRådgivningen.

Det er Jordbær/Hindbær klubben, der arrangerer Jordbærkonferencen i et samarbejde med bærkonsulenter fra Torkild T. Todsens rådgivningsfirma og GartneriRådgivningen A/S. Her et lille udpluk fra konferencen, der rummer mere end 20 indlæg.


Jordbæravler Søren Olesen, Hyldetoftegaard, fortalte om jordbærproduktion i flere forskellige systemer – fra friland til tabletop. Foto: Annemarie Bisgaard.


Fra friland til tabletop

Jordbæravler Søren Olesen har dyrket jordbær siden 1993 og øste ud af sine erfaringer og fortalte om de udfordringer, han gennem årene har haft med at dyrke jordbær på mange forskellige måder.

- Vi startede på flad mark med stor rækkeafstand, almindelige sorter og høst over en periode på seks-otte uger. I dag har vi både jordbær på friland og i tunneler, og vi har prøvet både beddyrkning og tabletop. Sidste nye skud på stammen er dyrkning af remonterende sorter.

- Remonterende sorter er en helt ny måde at dyrke jordbær på, som jeg tror på. Planterne er meget vegetative, og vi skal derfor bruge en del tid på at ’nurse’ planten samt fjerne udløbere og blade. Til gengæld giver de høje udbytter, fortalte Søren Olesen og nævnte udbytter på 33-43 ton pr. hektar i sorter som Evie 1, Evie 2, Capri og Murano.


Professor Roland Weber, Institut for Fødevarer, fortalte om fungicidresistens i jordbær. Foto: Annemarie Bisgaard.


Sprøjt mindre – få bedre effekt

Der var stof til eftertanke i Roland Webers indlæg om fungicidresistens i jordbær med fokus på gråskimmel. Roland Weber har undersøgt rigtig mange jordbærplanter, både nordtyske og danske, for fungicidresistens med hensyn til gråskimmel. I Danmark har han fundet 104 racer fra 11 marker fordelt på tre bedrifter.

- Der er høj resistens overfor gråskimmel i fem af de mest udbredte, godkendte aktivstoffer til jordbær, fortalte Roland Weber, der anbefalede jordbæravlerne til maksimalt at sprøjte tre – maksimum fire – gange, når jordbærplanterne blomstrer.

- Sprøjtningerne skal helst ligge i første halvdel af blomstringen. Det kan for eksempel være med Signum ved begyndende blomstring, Switch ved 20 procent blomstring og Teldor ved 50 procent åbne blomster, sagde Roland Weber, der også påpegede, at det er vigtigt at fjerne rådne frugter fra marken.


Bærkonsulent Torkild T. Todsen fortalte om produktion af frilandsjordbær, og i pausen havde han blandt andet en opgave med at kalde folk sammen til møde igen med klokken. Foto: Annemarie Bisgaard.


Dansk frilandsproduktion af jordbær er truet

Dansk frilandsproduktion af jordbær har altid været truet på prisen. Jeg kan ikke mindes et år, hvor avlerne ikke har klaget over lave priser, sagde bærkonsulent Torkild T. Todsen med sit sædvanlige lune smil på læben.

Det totale areal med jordbær i Danmark ligger på cirka 1.230 hektar, hvoraf de 900-1.000 hektar dyrkes i traditionel frilandsproduktion. Resten dyrkes på plastdækkede bede, i tunneler og i væksthus.

- Det generelle billede er, at priserne bryder sammen i højsæsonen. Det sker hvert år, sagde Torkild T. Todsen og dokumenterede sit udsagn med dagspriser for tyske jordbær i maj-juli i 2013-2015.
- Billedet er nogenlunde det samme i Danmark, fordi vi er påvirket af mængderne og priserne på det nordtyske marked.

- Derfor er det en god ide at sprede plukketidspunktet, så puklerne undgås. Den enkelte ejendom må selv gøre noget for at regulere mængden, for eksempel med sorter og dyrkningsteknik i form af plast, fiberdug og halm, sagde Torkild T. Todsen.


100 deltagere er tirsdag og onsdag i denne uge samlet til Jordbærkonference i Brædstrup. 29 udstillere med udstyr, gødning, planter, redskaber, plantebeskyttelse og rådgivning bakker op om konferencen med stande. Foto: Annemarie Bisgaard.


Genvalg til Jordbær/Hindbær klubbens bestyrelse

Jordbærkonferencen er arrangeret af Jordbær/Hindbær klubben, der har 53 medlemmer. Både formanden Claus Hunsballe og konsulenterne slog til lyd for at flere melder sig ind og støtter det arbejde, der foregår.

- Klubben giver input til udviklingsprojekter og kommer med ønsker til den fælles markedsføring via GAU. Desuden er vi sparringspartnere med konsulenterne, vi har kontakt til pressen og fremover bliver der brug for os til at søge om ’minor use’ til plantebeskyttelse, så det er gode opgave man støtter for kun 350 kroner om året, sagde Claus Hunsballe.

På klubbens generalforsamling var der genvalg til de tre bestyrelsesmedlemmer, der efter tur skulle afgå: Tove Jacobsen, Paw Helms og Claus Hunsballe. Ligeledes var der genvalg til suppleanterne Niels Erik Simonsen og Kristian Krogh.