Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Gråskimmel i jordbær kan bekæmpes med et nyt godkendt svampemiddel, Geoxe 50 WG. (Foto: Colourbox)

Geoxe 50 WG er godkendt

Et nyt middel mod gråskimmel i jordbær er blevet godkendt til anvendelse én gang om året.

Miljøstyrelsen har godkendt midlet Geoxe 50 WG til bekæmpelse af svampesygdomme i jordbær. Midlet må maksimalt anvendes én gang og kun ved båndsprøjtning.


Betingelser for anvendelse


Svampemidlet Geoxe 50 WG indeholder aktivstoffet fludioxonil, der også indgår som aktivstof i svampemidlet Switch 62,5 WG sammen med cyprodinil.
Geoxe 50 WG er godkendt på følgende betingelser:

  • Må kun anvendes til svampebekæmpelse (gråskimmel) i jordbær.
  • Må ikke anvendes senere end tre dage før høst.
  • Må maksimalt anvendes én gang.
  • Må kun anvendes ved båndsprøjtning.
  • Må ikke anvendes nærmere end to meter fra vandmiljøet.

 

Registreringsnummer

Registreringsnummer for Geoxe – 1-227.

 


Tagget med Plantebeskyttelse