Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Fra den 1. juli til den 28. oktober 2016 er der givet dispensation til at anvende insektmidlet Conserve mod pletvingefrugtfluen i jordbær, hindbær, brombær, solbær, ribs, stikkelsbær, blåbær, aronia, hyben, hyld og vindruer. (Foto: Colourbox)

Dispensation til Conserve mod pletvingefrugtfluen

Der er givet dispensation til brug af Conserve mod pletvingefrugtfluen i bær og vindruer, både konventionelt og økologisk.

Miljøstyrelsen har givet dispensation til brug af Conserve mod pletvingefrugtfluen i jordbær, hindbær, brombær, solbær, ribs, stikkelsbær, blåbær, aronia, hyben, hyld og vindruer.

Dispensationen gælder til både konventionelt og økologiske dyrkede kulturer på friland og i flytbare tunneler, men ikke i væksthus.

Betingelser for anvendelse

Dispensationen til insektmidlet Conserve, som indeholder spinosad, er givet på følgende betingelser:

  • Dispensationen gælder i perioden den 1. juli til den 28. oktober 2016.
  • Må kun anvendes til bekæmpelse af pletvingefrugtfluen, Drosophila suzukii, i jordbær, hindbær, brombær, solbær, ribs, stikkelsbær, blåbær, aronia, hyben, hyld og vindruer.
  • Må i jordbær ikke anvendes nærmere end 10 meter fra vandmiljøet.
  • Må i buskfrugt, stængelfrugt og vindruer ikke anvendes nærmere end 20 meter fra vandmiljøet.
  • Må i hyld ikke anvendes nærmere end 30 meter fra vandmiljøet.
  • Må i jordbær maksimalt anvendes tre gange (min. syv dages interval) og ikke senere end én dag før høst
  • Må i hindbær og brombær maksimalt anvendes to gange (min. 10 dages interval) og ikke senere end tre dage før høst
  • Må i solbær, ribs, stikkelsbær, blåbær, aronia, hyld og hyben maksimalt anvendes to gange (min. syv dages interval) og ikke senere end tre dage før høst
  • Må i vindruer maksimalt anvendes tre gange (min. 14 dages interval) og ikke senere end 14 dage før høst
  • Må ikke anvendes over blomstrende afgrøder.

 
Brugsanvisning

Avlere, som bruger Conserve mod pletvingefrugtfluen, skal være besiddelse af denne brugsanvisning.

Registreringsnummer

Conserve – registreringsnummer 64-51.

 


Tagget med Plantebeskyttelse