Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Seks forskellige kosttilskud baseret på solbær er udviklet i New Zealand og på vej ud på det asiatiske marked. (Foto: Jim Grierson)

Solbær på pilleform

På den anden side af jordkloden kan forbrugerne nu købe solbærpiller til at styrke hjerne, hår, hud, negle, øjne, immunsystem og muskler.

I New Zealand er en række nye helseprodukter baseret på solbær kommet på markedet.

Det er solbæravler og direktør i Blackcurrant Agronomy and Advisory, Jim Grierson, der sammen med en forretningspartner har udviklet seks forskellige produkter.

- Vi har arbejdet hårdt i to år på at udvikle solbærprodukterne, der nu er på markedet under brandet ’Vitality’, siger Jim Grierson, der i første omgang går efter markedet i New Zealand, Hong Kong og Singapore.


Kosttilskud for hjerne, øjne og muskler

- Når vi er kommet ind på disse markeder, vil vi bevæge os ud i andre hjørner af verden.

- Vi har brugt en masse penge og arbejdet hårdt på projektet, men sådan er livet, lyder det fra solbæravleren i Christchurch, New Zealand.

De seks produkter er kosttilskud til forbrugere, der vil have styrket hjerne, hår, hud, negle, øjne, immunsystemet eller have regenereret muskler.