Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Regalis Plus til vækstregulering i æbler og pærer kommer på markedet til den kommende sæson. (Foto: Annemarie Bisgaard)

Vækstregulering i æble og pære med Regalis Plus

Vækstreguleringsmidlet Regalis Plus er blevet godkendt til æble og pære og forventes på markedet til den kommende sæson.

Regalis Plus, der indeholder det aktive stof prohexadione-calcium, må kun anvendes til vækstregulering i æble og pære. 

Regalis Plus kan anvendes fra vækststadie 60-75.
Midlet optages igennem bladene og er regnfast efter fire timer.

Der kan anvendes op til 3,0 kilo Regalis Plus per hektar per sæson.


Behandlingen kan deles

Ifølge etiketten kan Regalis Plus udbringes ad én gang eller i delt behandling med tre-fem ugers interval. Sidste behandling må ikke ske senere end vækststadium 75, som er det tidspunkt, hvor frugten har nået halvdelen af den endelige størrelse. 

Regalis Plus bør ikke udbringes på stressede kulturer – for eksempel ved tørke – eller i stærkt solskin.

Læs etiketten grundigt med hensyn til dosering, vækststadie, vejrforhold og opblanding.

 


Tagget med Plantebeskyttelse