Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Svampesygdomme i solbær, ribs og blåbær må behandles med midlet Orius 200 EW indtil 14 dage før høst. Kun én behandling pr. sæson. (Foto: Annemarie Bisgaard)

Orius til solbær, ribs og blåbær

Svampemidlet Orius 200 EW er godkendt til mindre anvendelse i buskfrugt.

Miljøstyrelsen har godkendt svampemidlet Orius 200 EW til mindre anvendelse i solbær, ribs og blåbær.

Orius 200 EW indeholder tebuconazol, som også er aktivstoffet i Folicur.


Betingelser for godkendelsen

  • Må kun anvendes i solbær, ribs og blåbær til bekæmpelse af svampesygdomme, blandt andet rust i solbær og ribs og Antracnose (Colletotrichum) i blåbær.
  • Må ikke anvendes senere end 14 dage før høst.
  • Maksimalt én behandling pr. sæson.
  • For at beskytte grundvandet må der i samme vækstår ikke også anvendes andre produkter, der indeholder epoxiconazol, propiconazol, tebuconazol eller difenoconazol, med mindre doseringerne nedsættes tilsvarende (læs etiketten).
  • Må ikke anvendes nærmere end 10 meter fra vandmiljøet.
  • Max dosering er 1,0 liter pr. hektar.


Brugsanvisning 

Orius 200 EW optages gennem bladene og føres systemisk rundt i planten.

De optimale virkningsforhold er en temperatur på ca. 20 0C (min. 6 0C) og

Avlere, som anvender Orius 200 EW til bekæmpelse af svampesygdomme i solbær, ribs og blåbær, skal være i besiddelse af ’Brugsanvisning til mindre anvendelse af Orius 200 EW i solbær, ribs og blåbær’.


Ansvar ved brug af et middel til ’mindre anvendelse’

Godkendelse til mindre anvendelse er en speciel godkendelse, som gør det muligt at anvende et kemisk bekæmpelsesmiddel i en afgrøde eller mod en skadegører, der ikke er nævnt på midlets etiket.

Ved anvendelse af produktet hæfter alene brugeren (gartneren) for eventuelle skader eller svigtende virkning, selv om vejledningen følges.

Producenten hæfter for indholdets korrekte sammensætning.


Registreringsnummer

Orius 200 EW – registreringsnummer 396-24.

 


Tagget med Plantebeskyttelse