Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Sorten Elshof er med i DAFRUS projektet sammen med fire andre sorter: Aroma, Cox’ Orange, Rød Ingrid Marie og Zari. Det er tanken, at flere sorter kommer med i projektet hen ad vejen. Foto er taget 26. august 2015. (Foto: Annemarie Bisgaard)

Strategi for dansk frugt uden pesticdrester

Projektet med 0-rest-sprøjtestrategi kører på femte år. Siden 2014 har tre erhvervsplantager været med i projektet.

Hvordan kan man producere æbler uden pesticidrester? Det kigger man på i projektet DAFRUS, hvor strategien er at undgå at sprøjte i perioden med frugtudvikling – fra afblomstring til høst.

Det vil kræve en radikal omlægning af frugtavlernes nuværende behandlingsstrategi, hvis træerne kun må sprøjtes i perioden inden frugtsætning. I dag behandles træerne flere gange mod insekter og svampe i den periode, hvor frugten udvikles.

DAFRUS projektet har kørt siden 2011, og i de første tre år blev 0-rest-sprøjtestategien gennemført i forsøgsplantagen i Årslev. Resultaterne herfra viser, at det i to ud af tre år var muligt at producere skurvfrie frugter i en plantage med skurvmodtagelige sorter.


Seniorforsker og projektleder Marianne Bertelsen fortæller om DAFRUS projektet, der kører frem til 2017, ved Åbent Hus dagen den 26. august 2015. Foto: Annemarie Bisgaard.


Tre erhvervsplantager med i nyt DAFRUS projekt

DAFRUS projektet fik sidste år en ny bevilling frem til 2017. I det nye projekt er der ud over forsøg i Årslevs plantage også tre erhvervsplantager med. De ligger på Fejø, på Tåsinge og i Østjylland.

- Her vil vi se på konsekvenserne af 0-rest-sprøjtestategien i forhold til omfanget af skader og frasorteringer. Det vil give os et bredere grundlag for at vurdere, hvor stor en del af den danske æbleproduktion, der kan produceres uden pesticidrester, forklarer Marianne Bertelsen i forbindelse med et Åbent Hus arrangement i Årslev den 26. august.

Med i DAFRUS projektet er også konsulent Maya Bojesen, GartneriRådgivningen, der vejleder avlerne om bekæmpelsesstrategien i forsæsonen og følger op med vejledning efter afblomstring. Der kan nemlig dukke skadevoldere op, som i projektet ikke må bekæmpes med traditionelle midler.


Avlerne må hoppe fra ved udsigt til skader

- Sidste år oplevede avlerne i projektet, at de sparede seks-otte behandlinger ved at sprøjte efter nulreststrategien og også, at de fik meget få skader af skurv. En af avlerne sprøjtede slet ikke på frugten, de to andre sprøjtede henholdsvis én og tre gange med svovl på frugten, fortalte Marianne Bertelsen.

Aftalen med avlerne i de tre plantager er, at de må hoppe af projektet, hvis de kan se, at et eventuelt svampe- eller insektangreb er ved at løbe løbsk og kan resultere i manglende udbytte.


Ny type dispenser med feromon mod rød knopvikler. Dispenseren forhindrer parring og dermed opformering og skader. Der skal bruges 400 dispensere pr. hektar, og de skal hænges enkeltvis i den øverste del af træet. Foto: Annemarie Bisgaard.


Feromonforvirring mod rød knopvikler

Insekter er generelt ikke et stort problem i forsøgsplantagen i Årslev, men ude hos avlerne er situationen en anden.

- Sidste år måtte et af forsøgene i DAFRUS projektet afbrydes, fordi der var problemer med blodlus. Røde lus har også været en udfordring, fortalte Marianne Bertelsen.

I år har alle avlerne anvendt feromonforvirring for at undgå angreb af æbleviklere og bladviklere. Hidtil har duftstoffer mod rød knopvikler ikke været med i det anvendte feromonforvirringsprodukt.

- Men nu er der udviklet et nyt produkt, som specifikt forvirrer rød knopvikler, forklarede Hanne Lindhard ved Åbent Hus arrangementet og viste et eksemplar af den nye, røde dispenser frem.


Konsulent Hanne Lindhard, GartneriRådgivningen, t.h., viser her en ny ungarsk feromonfælde, hvor feromonkapslen er fastgjort øverst i fælden og ikke sidder fast på limbunden. I venstre hånd holder Hanne Lindhard også en ny rød dispenser til feromonforvirring mod rød knopvikler. Foto: Annemarie Bisgaard.



Projektet er støttet af GUDP samt Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget.

PROJEKTET ER STØTTET AF