Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Vinteræg fra spindemider i kerne- og stenfrugt kan bekæmpes med det netop godkendte middel Fibro, der også må bruges mod pærebladlopper i pære og bladlus i kartofler. (Foto: A. van Frankenhuyzen.)

Insektmidlet Fibro er godkendt

Fibro er godkendt til bekæmpelse af spindemider i kerne- og stenfrugt, pærebladlopper i pære og bladlus i kartofler.

Miljøstyrelsen har godkendt insektmidlet Fibro, der indeholder paraffinolie, er godkendt på følgende betingelser:

  • Må kun anvendes til bekæmpelse af bladlus i kartofler, spindemider i kerne- og stenfrugt eller pærebladlopper i pære.
  • Må maksimalt anvendes én gang per år i kerne- og stenfrugt mod frugttræspindemider.
  • Må maksimalt anvendes to gange per år med minimum to dages interval mod pærebladlopper i pærer (maksimalt 40 liter per hektar per år).
  • Må i frugttræer ikke anvendes nærmere end 30 meter fra vandmiljøet.
  • Må maksimalt anvendes otte gange per sæson hvert tredje år på samme areal med kartofler.
  • Må i kartofler ikke anvendes nærmere end to meter fra vandmiljøet.
  • Må ikke anvendes nærmere end tre meter fra § 3-områder.

Fibro bliver belagt med en pesticidafgift på 86 kroner per liter.

Fibro må anvendes i økologisk produktion.

 


Tagget med Plantebeskyttelse