Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Frugttrækræft i æble. (Foto: Maya Bojesen)

Dispensation til Merpan i æble og pære

Svampemidlet Merpan 80 WP må anvendes på dispensation mod frugttrækræft i æble- og pæretræer i 2015.

I lighed med sidste år har Miljøstyrelse givet dispensation til Merpan 80 WP, der indeholder captan, til bekæmpelse af frugttrækræft i æble- og pæretræer i 2015.

Dispensationen gælder i perioderne:

  • 1. april-28. juli 2015 og
  • 15. august-12. december 2015.

Fra den 28. juli til den 14. august er det ikke tilladt at anvende Merpan 80 WG, men midlet må godt besiddes.

Retten til besiddelse og brug bortfalder den 12. december 2015.


Betingelser for anvendelse

Æble- og pæretræer må højst behandles fire gange inden for samme vækstsæson, heraf må højst to behandlinger anvendes inden høst, dog ikke senere end 14 dage før begyndende høst.

Merpan 80 WP må ikke anvendes nærmere end 40 meter fra vandmiljø.

Udsprøjtning må alene foretages af ejeren eller driftslederen af plantagen.


Perioder for markedsføring

Samtidig har Nordisk Alkali fået dispensation til markedsføring af Merpan 80 WG mod frugttrækræft i æble- og pæretræer i perioderne:

  • 1. april-14. juli 2015 og
  • 15. august-27. november 2015.

 


Tagget med Plantebeskyttelse