Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
I uge 50 indviede økologisk gartner Benjamin Wagner i Mühlingen et 4,2 hektar stort væksthus, som dermed er Tysklands største økologiske væksthus. (Foto: Reichenau Gemüse)

Tysklands største økovæksthus indviet

Med en nybygning på et 42.000 kvadratmeter stort væksthus råder økologisk gartner Benjamin Wagner i Mühlingen over Tysklands største økologiske væksthus.

Økologisk grønsagsproducent Benjamin Wagner i Tyskland holdt indvielsesfest i uge 50 i sit nybyggede væksthus, som er på 42.000 m2, hvilket gør det til det største økologiske væksthus i Tyskland.



Tysklands største

Det nye væksthus ligger på en 6,5 hektar stor grund i Mühlingen i Baden-Württemberg. Benjamin Wagner har investeret omkring 10 mio. euro. Udover væksthuset er der bygget et pakkeri på 1.700 mog lejligheder til 40 sæsonmedarbejdere.


Benjamin Wagner er medlem af Reichenauer Gemüse Genossenschaft, og hans produkter bliver solgt af Reichenau Gemüse, som har hovedsæde på øen Reichenau. Produkterne bliver afsat eksklusivt i Rewe.

En udfordring på øen Reichenau i det sydlige Tyskland er, at det kniber med plads og muligheder for at udvide produktionen yderligere her. Derfor har indtil nu tre virksomheder – herunder også Bejamin Wagner – etableret sig med nybygninger i naboområdet.

P.t. bliver der produceret salat og radiser i væksthuset, senere også tomater, agurker og peber.
P.t. bliver der produceret salat og radiser i væksthuset, senere også tomater, agurker og peber. Foto: Reichenau Gemüse.


Omlagt til økologi


Benjamin Wagner omlagde familiebedriften til økologisk produktion, da han overtog den i 2008. I 2013 byggede han et væksthus på tre hektar som supplement til de 60 hektar friland.

Bygningen af det nye væksthus blev påbegyndt i maj 2017. P.t. bliver der høstet salat og radiser, senere skal der også produceres tomater, agurker og peber.

Opvarmningen sker via et nærtliggende biogasanlæg, som producerer gas ud fra hestemøg og æblepulp. Der er bygget en 3.000 m3 lagertank samt et 12.000 m3 stort vandbassin. 80 procent af vandbehovet skulle kunne dækkes af overfladevand fra væksthusets tagflader, skriver hortidaily.com.