Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
I prydplanter og planteskolekulturer må Kumulus S anvendes mod svampesygdomme og galmider. (Foto: Annemarie Bisgaard)

Kumulus S til pryd- og planteskoleplanter

Kumulus S er godkendt til mindre anvendelse i prydplanter og planteskolekulturer i væksthus og på friland.

Efter anmodning fra GartneriRådgivningen A/S har Miljøstyrelsen fornyet godkendelsen af Kumulus S til mindre anvendelse mod svampesygdomme og galmider i prydplanter og planteskolekulturer på friland og i væksthus.


Betingelser for anvendelse

Svampemidlet Kumulus S, som indeholder svovl, er godkendt til mindre anvendelse på følgende betingelser:

  • Må kun anvendes mod svampesygdomme og galmider i prydplanter/planteskolekulturer på friland og i væksthus.
  • Må på friland maksimalt anvendes med 5 kg pr. behandling og maksimalt 8 gange med min. 5 dages interval. Den totale dosering må ikke overstige 24 kg pr. sæson
  • Må i væksthus maksimalt anvendes med 3 kg (0,1-0,2 % (1500 liter 0,2 % opløsning)) pr. behandling og maksimalt 8 gange med min. 5 dages interval.
  • Må på friland ikke anvendes nærmere end 10 meter fra § 3 områder.
  • For at beskytte bier og andre bestøvende insekter må Kumulus S ikke anvendes i blomstrende afgrøder på friland.


Brugsanvisning


Brugsanvisning til mindre anvendelse af Kumulus S i prydplanter og planteskolekulturer på friland og i væksthus kan ses her.
Kumulus S må anvendes i økologisk produktion.


Registreringsnummer


Kumulus S – registreringsnummer 19-34.

 


Tagget med Plantebeskyttelse