Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Mange frugtavlere, gartnere og landmænd har alvorlige problemer med muldvarpens skud og mosegrisens gnav af rødder. Hvis man ønsker at anvende fosforbrinte til bekæmpelse, er kursus obligatorisk. Der udbydes dagskurser otte forskellige steder i landet. (Foto: Colourbox)

Bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise

Aarhus Universitet udbyder i februar-marts 2018 kurser i bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise.

Aarhus Universitet afholder i februar og marts måned 2018 det obligatoriske kursus for personer, der skal erhverve og anvende midler i fareklasse ’meget giftig’ til bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise, hvilket vil sige fosforbrinteudviklende pellets.

Kurset er udelukkende for personer, der erhvervsmæssigt udfører bekæmpelse i egen bedrift eller erhvervsmæssigt udfører bekæmpelse for andre.


Kursets indhold

Kurset omfatter en gennemgang af de fosforbrinteudviklende midlers virkemåde og toksikologi samt alle relevante bestemmelser vedrørende køb, opbevaring, brug m.v.

Kurset omfatter også de sider af muldvarpens og mosegrisens biologi, der har særlig betydning for tilrettelæggelse og gennemførelse af en fornuftig og effektiv bekæmpelse.

Kurser afholdes i februar-marts 2018 og foregår fra kl. 10.00 til kl. 16.00. Kurset afsluttes med en skriftlig prøve og koster 2.700 kroner inkl. moms pr. deltager.


Autorisation til køb af fosforbrinte

Prøven skal bestås før, man på Miljøstyrelsens hjemmeside kan lade sig registrere og få udstedt autorisationen til køb og brug af fosforbrinteudviklende midler til bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise.

Autorisationen koster for en 5-årig periode 230 kroner, som betales til Miljøstyrelsen.


Kursusdage

  • Mandag den 26. februar i Køge
  • Tirsdag den 27. februar i Horsens
  • Onsdag den 28. februar i Odense
  • Torsdag den 1. marts i Flakkebjerg
  • Fredag den 2. marts i Flakkebjerg
  • Mandag den 5. marts i Haderslev
  • Tirsdag den 6. marts i Grindsted
  • Onsdag den 7. marts i Aalborg
  • Torsdag den 8. marts i Viborg
  • Fredag den 9. marts i Viborg

Tilmelding og betaling foretages via www.dpil.dk under ’Kurser’ senest den 19. januar 2018.