Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Gulerødder, knoldselleri, persillerod, pastinak, raps, ærter med og uden bælg, korn, kålroer, majroer og græsfrø samt jordbær og kartofler må behandles med Mirador 250 SC. Behandlingsfristen varierer, for jordbær i væksthus er den tre dage før høst. For en lang række afgrøder er godkendelsen bortfaldet. (Foto: Annemarie Bisgaard)

Ændringer i ny godkendelse af Mirador

Der er mange ændringer i Mirador 250 SC’s fornyede godkendelse.

Der er sket mange ændringer ved den fornyede godkendelse af Mirador 250 SC. Flere godkendelser er bortfaldet, maksimal dosering er reduceret, behandlingsfrister ændret, og der er indført ’trappedoseringer’ i korn afhængig af vækststadie.


Betingelser for godkendelse

  • Svampemidler Mirador 250 SC, som indeholder azoxystrobin, har fået fornyet godkendelsen på følgende betingelser:
  • Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i korn, gulerødder, knoldselleri, persillerod, pastinak, raps, ærter med og uden bælg, kålroer, majroer og græsfrø, samt i jordbær og kartofler.
  • Må i hvede, rug, triticale og byg ikke anvendes senere end 35 dage før høst.
  • Må i ærter med og uden bælg ikke anvendes senere end 14 dage før høst.
  • Må i gulerødder, knoldselleri, persillerødder, pastinak, kålroer og majroer ikke anvendes senere end 14 dage før høst.
  • Må i raps ikke anvendes senere end 21 dage før høst.
  • Må i kartofler ikke anvendes senere end 7 dage før høst.
  • Må i jordbær i væksthus ikke anvendes senere end 3 dage før høst.
  • Behandlet frøgræs må ikke anvendes til foder.
  • Må ikke anvendes nærmere end 10 meter fra vandmiljøet.
  • I korn er doseringen afhængig af afgrødens vækststadie:
    • Vinter- og vårhvede: 0,4 liter i stadie 31-33, 1,0 liter i stadie 37-69. Maksimal dosis pr. sæson: 1,0 liter. Maksimalt to behandlinger pr. sæson og min. 14 dages interval.
    • Vinter- og vårbyg: 0,4 liter i stadie 30-35, 0,8 liter i stadie 37-45, 1,0 liter i stadie 45-69. Maksimal dosis pr. sæson: 1,0 liter. Maksimalt to behandlinger pr. sæson og min. 14 dages interval.
    • Triticale og rug – vinter og vår: 0,4 liter i stadie 30-35, 0,8 liter i stadie 37-45, 1,0 liter i stadie 45-69. Maksimal dosis pr. sæson: 1,0 liter. Maksimalt to behandlinger pr. sæson og min. 14 dages interval.
    • Havre: 0,4 liter i stadie 30-35, 0,8 liter i stadie 37-45, 1,0 liter i stadie 45-69. Maksimal dosis pr. sæson: 1,0 liter.

Må ikke længe bruges i en række afgrøder

Ved den fornyede godkendelse er godkendelsen bortfaldet for mange afgrøder herunder sukkerroer, kål (blomkål, broccoli, grønkål, hvidkål, kinakål, rosenkål, rødkål, savoykål), forårsløg, hvidløg, kepaløg, skalotteløg, purløg, porrer, bladselleri på friland og i væksthus, persille, rucola, salat, rødbeder samt jordbær på friland.

For øvrige ændringer i anvendelsen herunder maksimal dosering, maksimal antal behandlinger og anvendelsestidspunkt henvises til brugsanvisningen.

Mirador 250 EC med ’gammel’ etikette må anvendes ifølge den gamle etikette, så længe lager haves.

Registreringsnummer

Mirador 250 SC – registreringsnummer 396-41.

 


Tagget med Plantebeskyttelse