Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
I uge 36 skydes den største danske øko-kampagne af nogensinde med et budget på 25 mio. kroner over tre år. Kampagnen gennemføres i samarbejde med Storbritannien. Den fælles kampagne støttes af EU med 79 mio. kroner. (Foto: Annemarie Bisgaard)

Stor økologikampagne på vej

Over de næste tre år gennemføres den største økologikampagne nogensinde. i et samarbejde mellem Danmark og Storbritannien.

En fælles dansk-britisk kampagne for økologiske varer skydes i gang efter sommerferien. Det bliver den største økologiske kampagne nogensinde, skriver organictoday.dk

Kampagnen skal få unge mødre i alderen 22-44 år med børn i skolealderen til oftere at vælge økologi og få salget til at stige med 50 procent. Mødrene køber af og til økologi, men de sætter ofte madvalget på autopilot.

- Forbrugerne skal slå fornuft og følelse til. De skal slå autopiloten fra og gøre økologi til en aktiv prioritering, siger Helle Bossen, der er projektleder for den danske del af kampagnen og chefkonsulent i Økologisk Landsforening.

Målgruppen er unge mødre – med børn i skolealderen – der er positive over for økologi, men som ikke føler sig som økologiske forbrugere.
Kampagnens målgruppe er unge mødre – med børn i skolealderen – der er positive over for økologi, men som ikke føler sig som økologiske forbrugere. Foto: Colourbox.dk.


Ren madglæde – feed your happy

I Danmark er kampagnens bærende budskab ’Ren madglæde – Økologi’, mens kampagnen i Storbritannien hedder ’Ornaic – feed your happy’.

Herhjemme gennemføres den kommercielle offensiv af Økologisk Landsforening i tæt samarbejde med detailhandlen og de økologiske fødevareproducenter.

I Storbritannien er det Organic Trade Board, der står for kampagnen. De har tidligere gennemført lignende kampagner.

Kampagnen omfatter en bred palet af annoncekampagner, outdoor-kampagner, butiksdemoer, konkurrencer, kogebøger, indkøbsnet, madkasser og videofilm på nettet. Kampagnen vil også skrue op for indsatsen på de sociale medier.


Lavere egenfinansiering


EU har bevilget 79 millioner til den fælles dansk-britiske kampagne, der ruller samtidig i begge lande.

- Vi besluttede at lave en fælles ansøgning til EU for at skabe synergi mellem indsatsen i de to lande. Heldigvis blev pengene bevilget, inden briterne besluttede sig for at forlade EU, siger Helle Bossen.

Samarbejdet mellem to lande får samtidig EU til at mindske kravet til egenfinansiering. I Danmark lyder kampagne-budgettet på 25 millioner kroner, mens briterne har mere end dobbelt så mange penge at gøre godt med


Fakta

  • I Danmark er markedsandelen for økologi på 8,4 procent.
  • I Storbritannien er markedsandelen beskeden og befinder sig under to procent.