Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Mange landmænd oplever problemer med de meget restriktive skiltningsregler i det åbne land, hvis man for eksempel vil reklamere for sin gårdbutik, pluk-selv eller B&B. (Foto: Annemarie Bisgaard)

Problemer med skiltning

Skiltningsreglerne i det åbne land er alt for restriktive og forhindrer dermed nye aktiviteter og job, skriver landbrugsformand i et læserbrev.

Henrik og Susanne Petersen i Ellum havde i foråret etableret en lille blomstermark for at skabe smil og glæde. Tre dage efter opsætning af et skilt med teksten ’Blomster pluk selv’, fik familien påbud om at fjerne blomsterskiltet – og ikke fordi det stod i vejen for trafik, udsyn eller udsigt.

Vejdirektoratet fjernede skiltet inden klagefristens udløb og sendte en regning for nedtagningen af skiltet. 


Opfordring til at reagere

I et læserbrev i Landbrugs Avisen opfordrer Antoni Stenger, som er formand for Landbrugsrådgivning Syd og Sønderjysk Familielandbrug, alle, som har oplevet at måtte fjerne eller har fået nedtaget skilte, til at fortælle deres historie og eventuelt melde en regel til ministeriet.

Du kan melde en regel til ministeriet her. Reglen, der vedrører skiltning i det åbne land, er naturbeskyttelseslovens § 21.