Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Mange typer dansk frugt og grønt indeholder ikke pesticidrester. Det kan man læse i Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttets rapport fra 2. kvartal 2017. (Foto: Colourbox)

Pesticidrester i kosten 2017 - 2. kvartal

Resultaterne fra den danske pesticidkontrol fra 2. kvartal 2017 viser, at ingen af de påviste sprøjterester udgør en sundhedsmæssig risiko.

Afrapporteringen af 2. kvartal 2017 omfatter resultaterne fra 480 prøver af frisk og dybfrossen frugt og grønsager, korn, forarbejdede produkter og kød – både konventionelle og økologiske produkter.

I kvartalsrapporten indgår både resultater for prøver udtaget som repræsentative for det danske marked (stikprøver) og prøver udtaget på grund af mistanke.


Antal prøver med og uden rester


Rapporten viser resultaterne af de enkelte afgrøder fra de enkelte producentlande. Det fremgår, hvor mange prøver der er undersøgt, antal prøver uden påviste rester, antal med påviste rester under MRL og antal med rester over MRL.

Der er ingen informationer om, hvilke midler, der er tale om, og hvor højt indholdet af eventuelle rester er, kun når der er tale om overskridelser af MRL-værdien.

En udfordring er, at der i mange af afgrøderne kun er tale om én eller ganske få stikprøver, derfor skal tallene tages med forbehold.


En del prøver med overskridelser


I alt blev der fundet seks prøver frugt/grønt med overskridelser af MRL-værdien: To prøver af gulerod fra Holland, en prøve af hindbær fra Polen, en prøve af pære fra Holland, en prøve af chili fra Thaiand og en prøve af pitaya fra Vietnam.

I frugt/grøntprøver udtaget på baggrund af mistanke blev der fundet 11 prøver af henholdsvis aubergine, chili, kailankål, koriander, mango, meterbønne, sød basilikum og vandspinat – alle fra Thailand – med overskridelser.


Mange danske produkter uden rester

Et blik over tallene viser, at der er mange danske produkter uden pesticidrester:

  • Asparges, grønne (1 prøve)
  • Blomkål, øko (1 prøve)
  • Champignon, øko (1 prøve)
  • Gulerod, øko (1 prøve)
  • Jordbær, øko (3 prøver)
  • Kartoffel (7 prøver)
  • Løg (4 prøver)
  • Rabarber (1 prøve)
  • Radise (1 prøve)
  • Rucola (1 prøve)
  • Spinat (1 prøve)
  • Stikkelsbær (1 prøve)
  • Tomat, øko (2 prøver)
  • Tomat (5 prøver)


Stikprøver med fund


I gruppen med fund i en mindre del af stikprøverne er der:

  • Ærter med bælg (25 procent / 4 prøver)

I gruppen med fund af en høj andel af stikprøver med indhold af rester er der:

  • Agurk (50 procent / 4 prøver)
  • Gulerod (67 procent / 6 prøver)
  • Jordbær (69 procent / 16 prøver)
  • Kartoffel, ny (71 procent / 7 prøver)
  • Æble (100 procent / 2 prøver)

Økologisk prøver uden rester

Ingen af de økologiske stikprøver indeholdt pesticidrester.

Kvartalsrapporten kan læses her.


 


Tagget med Plantebeskyttelse